Handling for klimaet

Netværksgruppe om arbejdet med reduktion af virksomheders klimaaftryk

Gruppen er for dig, der er i begyndelsen af klimaarbejdet i din virksomhed og som ønsker værktøjer, viden og sparring med andre virksomheder.

Verdenssamfundet mærker allerede de miljømæssige, sociale og økonomiske konsekvenser af klimaforandringerne, og konsekvenserne bliver katastrofale, hvis vi ikke begrænser vores udledning af drivhusgasser og dermed den globale opvarmning.

I Parisaftalen fra 2015 besluttede FN’s 196 medlemslande på baggrund af klimavidenskaben, at vi skal begrænse temperaturstigningerne til 1,5°C fra et førindustrielt niveau ved udgangen af dette århundrede.

Vi har allerede nået en stigning på 1,1°C og mærker konsekvenserne direkte: tørke, hedebølger, oversvømmelser, ekstremt vejr. Alle fænomener, som følger med en varmere klode og som har kolossale indvirkninger på vores samfund, hvor de mindst ressourcestærke rammes hårdest.

Heldigvis er der håb. I de tre seneste delrapporter fra FN’s klimapanel, IPPC, bliver det slået fast, at vi stadig kan nå at begrænse temperaturstigningerne til godt under to grader, hvis ikke den oprindelige målsætning på 1,5°C. Men det kræver stærkt politisk fokus og et hidtil uset kvantespring af en global omstilling fra fossil til vedvarende energi.

Og så kræver det, at erhvervslivet sætter klimamål – både for at reducere deres egne udledninger og udledninger i deres værdikæder.

I Global Compact Network Denmark har vi en målsætning om at hjælpe særligt vores mindre medlemmer med at komme i gang med klima-arbejdet, så vi kan sikre, at dansk erhvervsliv er på forkant med lovgivning og nye krav fra kunder og investorer.

Og her kommer denne netværksgruppe ind i billedet.

Om netværksgruppen

Klimanetværksgruppen har til formål at klæde dig på til arbejdet med at afdække og reducere drivhusgasudledninger i din virksomhed samt sætte kort- og langsigtede klimamål og opsætte klimaregnskab.

Som medlem i gruppen vil du løbende modtage information om relevante events og initiativer, brugbare værktøjer og nyheder inden for klima-arbejdet. Derudover får du mulighed for at netværke og sparre med andre virksomheder, enten digitalt eller fysisk. Dog vil de fleste events foregå digitalt for at sikre, at så mange medlemmer som muligt har mulighed for at deltage.

.

Vi vil blandt andet tage fat på emner som Greenhouse Gas-protokollen og klassificering af udledninger, opstilling af klimaregnskab, værktøjer til udregning af udledninger, kommunikation af klimadata til interessenter og meget mere.

Derudover er du velkommen til at sende ideer og forslag til Joachim Marc Christensen, som leder gruppen. Du kan finde hans kontaktoplysninger nederst på siden.

Medlemskab i netværksgruppen er uforpligtende.

Læs mere om Global Compacts tre principper om miljø og klima.

 

Kommende events med fokus på klima

For overblik over events med fokus på Science Based Targets, se venligt vores netværksgruppeside om initiativet.

Ingen resultater fundet

Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.

Netværksgruppe om Science Based Targets

Er du klar til at gå skridtet videre?

Hvis du allerede har styr på din virksomheds klimaregnskab og på de grundlæggende elementer i Greenhouse Gas-protokollen, så vil du muligvis få gavn af at blive en del af vores netværksgruppe om Science Based Targets initiativet (SBTi). I SBTi sætter virksomheder klimamål som stemmer overens med klimavidenskaben og Parisaftalens målsætninger.

Gruppen foregår på engelsk og har fokus på metoderne og målsætningerne i SBTi. Den er målrettet virksomheder, som allerede er en del af initiativet eller som arbejder frem mod at blive det, og niveauet vil typisk være en del højere end klimanetværksgruppen.

Ressourcer

Værktøjer

Klimakompasset

Erhvervsstyrelsens ’Klimakompasset’ er den officielle danske klimaberegner. Her kan du nemt udregne din virksomheds hovedemissioner med de nyest opdaterede emissionsfaktorer de danske myndigheder.

Nem Guide til Klimaregnskabet

Denne guide giver dig et overblik over, hvordan du skal måle din virksomheds udledninger og sætte klimamål. Den tager udgangspunkt i Greenhouse Gas-protokollen, som er den førende standard for opgørelse af udledninger. Guiden er lavet af Global Compact Network Denmark i samarbejde med EY og Dansk Erhverv.

Viden

SME Climate Hub

Denne side byder på et væld af forskellige ressourcer for dig, der skal i gang med klimaarbejdet eller kun lige er begyndt. Du kan bl.a. tilgå det gratis e-læringsforløb ’ClimateFit’, som er udarbejdet af BSR og Cambridge University.

Klimaklar Produktionsvirksomhed

Repræsenterer du en produktionsvirksomhed, og skal du i gang med klima-arbejdet? Så tilmeld dig programmet ‘Klimaklar Produktionsvirksomhed’ og få gratis adgang til viden om GHG-Protokollen, hvordan man indsamler data, hvordan man sætter klimamål – alt sammen med direkte rådgivning. Dansk Industri og Industriens Fond står bag projektet, hvor Global Compact Network Denmark er samarbejdspartner. 

Inspiration fra Klimaklar SMV

Forløberen for ‘Klimaklar Produktionsvirksomhed’ hed ‘Klimaklar SMV’ og førte 50 virksomheder gennem et forløb, hvor målet var at udfærdige et klimaregnskab. Projektet bød på en stribe interessante podcasts, webinarer og indsigter, som din virksomhed kan dykke ned i for inspiration.

Science Based Targets initiative

Er du nysgerrig på at høre mere om Science Based Targets initiativet? Så besøg vores netværksgruppeside, hvor du kan finde overblik over events samt henvisninger til viden og værktøjer .

 

Joachim Marc Christensen

Head of Programmes

Climate & Environment / Klima & Miljø
joachim@globalcompact.dk
(+45) 26 92 99 75