Bibliotek

Om Global Compact

Sekretariatet

Bestyrelsen

Medlemsliste

Arrangementer

Nyheder

Programmer

Netværksgrupper

 Find en medarbejder

Presse

GDPR

Ledige stillinger

for bæredygtighed i den private sektor

Danmarks største netværk og læringsmiljø

Vær med

Vores medlemmer

De Ti Principper & verdensmålene

Om os

Medlemstilbud

Rapportering

Academy

For medlemmer

Ledig stilling: Human Rights & Social Sustainability Manager

Julehilsen 2024

COP16 takeaways: The private sector matures to act on nature

Se billederne: SMV'ernes ESG-rapportering 2024

Ansvar i en bæredygtig fremtid

Ansvar i en bæredygtig fremtid – TDC NET om at være TNFD-adopter 

ESG i Silkeborg: Det kræver handling

Fra ESG til handling: Videnskabsbaserede klimamål som kompas

Survival of the fittest: fra flueben til kontinuerlig ESG-læring

Tak til Morten Lund Petersen, Sustainability Manager hos Fritz Hansen, Louise Askær-Hune, Senior Director Group Sustainability &amp; ESG hos STARK Group og Carsten Ohm Frederiksen, Chief Sustainability Officer &amp; Founder hos Coffee by Storm.

Medlemsperspektiver fra STARK Group, Fritz Hansen og Coffee by Storm giver indblik i virksomhedernes arbejde med læring og viden fra det danske og globale netværk, hvordan de arbejder med bæredygtighed i deres værdikæder og hvilken værdi, medlemskabet giver deres virksomhed.

<h3>Læs mere om dine muligheder som medlem af UN Global Compact Network Denmark <a href="https://globalcompact.dk/vaer-med/tilmelding-for-virksomheder" rel="noopener noreferrer" target="_blank">her</a></h3>

Video: Sådan bruger vi medlemskabet af UN Global Compact Network Denmark

Designvirksomheden Retap har været medlem af UN Global Compact siden 2020. De fortæller her om mindre virksomheders udfordringer og muligheder, når bæredygtighed er en prioritet.

<h3>Medlemshistorie:&nbsp;"Der er flere lavthængende frugter, når det gælder bæredygtighed"</h3> Det kræver et særligt fokus og beslutsomhed, når mindre virksomheder vil gøre bæredygtighed til kerneforretning. For designvirksomheden Retap var bæredygtighed fødegrundlaget. Men da idéen til virksomheden opstod i 2009, var bæredygtighed i den private sektor en helt anden snak end i dag. Særligt kravene til dokumentation udfordrer i dag mange mindre virksomheder – også selvom tematikken har været tænkt ind fra start.&nbsp;”Når vi snakker med andre mindre virksomheder, hører vi tit, at bæredygtighed er svært at prioritere. Man skal jo først og fremmest have en virksomhed, der kører rundt økonomisk. Ellers kan man ikke gøre en forskel,” siger Torben Juhl, Partner &amp; CMO hos Retap.

Og ønsket er at gøre en forskel. Retap designer glasflasker, der er beregnet til at fylde op direkte fra vandhanen. Virksomhedens grundlæggere fik idéen under FN’s klimatopmøde, COP 15, i København i 2009, hvor debatten om engangsplastik og særligt plastikflaskers negative påvirkning på miljøet fyldte en del. Idéen var enkel – kunne man via klassisk design ændre folks vaner? I dag er idéen stadig enkel. Men kravene bliver mere komplicerede. Året 2024 skriver historie, når det kommer til dokumentation af arbejdet med bæredygtighed i virksomheder. EU-direktivet CSRD er vedtaget og de første - og største - virksomheder skal rapportere fra regnskabsåret 2024. I hælene på CSRD kommer et andet direktiv, CSDDD, og selvom kun de allerstørste virksomheder rammes af krav i første omgang, er det noget man mærker uanset størrelse. ”Større virksomheder har hele afdelinger med ansatte til at varetage bæredygtighed. Alle de dokumentationskrav, dem bliver vi jo udfordret af som lille virksomhed,” fortæller Torben Juhl. Men både tiden og kræfterne skal findes. ”Selvfølgelig skal vi det,” siger Torben Juhl.

<h3>Design og bæredygtighed, to sider af samme sag</h3>&nbsp;Opfylder eller opfinder din virksomhed et behov? Et simpelt, men vigtigt spørgsmål. Det spørgsmål stillede repræsentanter fra Den Grønne Ungdomsbevægelse for nyligt til UN Global Compact Network Denmarks Årskonference ’Fremtidens ESG &amp; bæredygtighed’. Det er også et spørgsmål, som taler ind i Retaps forståelse af bæredygtighedsarbejdet. For behovet er der. ”Hele tanken om ikke at gøre noget, der er tosset, det er egentlig grundtanken her. For hvor svært kan det være at gå hen til en vandhane og tappe noget vand. Det er mælkeflasken om igen. Vi kan jo starte et sted, hvor det er nemt, og vi vil gerne tage de lavthængende frugter først,” siger Torben Juhl. I Retap går man ønsket om at forene bæredygtighed og en designforretning i møde ved at tænke det som to sider af samme sag. ”Vi er begyndt at italesætte vores flasker som et ikonisk design. Det sælger. Altså, vi får stjålet vores flasker, når vi er ude på messer, hvis ikke vi passer på. Der er et eller andet dragende ved det. Et klassisk design holder - og der ligger også en vis bæredygtighed i det,” siger Torben Juhl. Han uddyber: ”Der er jo en designtradition i Danmark og i Skandinavien, som vi taler ind i. Det er vigtigt for os hele tiden at huske, at vi også er en designvirksomhed. Kan du lide det, du har, så er der ingen grund til at skifte ud med noget, der ser anderledes ud. Det er styrken ved enkeltheden i designet.”

<h3>Globale ambitioner</h3>&nbsp;Fra virksomheden fik sine første flasker på markedet i 2010, var ambitionen at skabe en global virksomhed. Det er lykkedes, og i dag sælger Retap til 60 forskellige lande. ”Vi sælger til EU og også til Klimaministeriet. Mange steder, hvor der er en bæredygtig dagsorden. Det, at du kan drikke dit drikkevand, fortæller jo meget om infrastrukturen i dit land. Og det er også noget, vi gerne vil lægge lidt tryk på. Når man rejser afsted på ferie som dansker, skal man altid google sig frem til, om man kan drikke vandet. Og af og til er det ikke muligt,” siger Torben Juhl og fortsætter: ”Derfor har vi selv gang i nogle maskiner, som renser vandet. Man bibeholder måske et par procenter for at beholde mineraler, så man ikke renser vandet helt ud. Men det er noget vi opfordrer til, at man internt skal lægge tryk på. For vi skal kunne drikke vores vand. Det fortæller rigtig meget om vores samfund, at vi kan det. På den måde bliver vi også politiske.”

<h3>Små skridt</h3> Retap får lavet udregninger for CO2-udledninger hos en ekstern virksomhed i England, de sorterer på lageret og prøver at bruge så meget genbrugsglas som muligt, fortæller Torben Juhl. De har også vundet priser for både design og indpakning, hvor flasken i sig selv udgør emballagen og indlægssedlen ganske enkelt er inde i flasken. ”Så vi kigger hele tiden på, hvad vi kan. Hvor godt kan vi gøre det, hvad virker? Kan vi genbruge de der kasser? Vi har jo også lagermedarbejdere, der nogle gange kommer op og siger, ’jeg har tænkt, kunne vi ikke gøre sådan’, og en trykker, der siger, ’der er faktisk kommet noget nyt tryk, kan det også holde til de der 2.000 gange opvaskemaskine,” fortæller Torben Juhl. ”Det er meget vigtigt for os at have det mindset. Jeg synes, det er bæredygtigt på den snusfornuftige måde.” Men der er også gange, hvor det ikke er muligt at gå den bæredygtige vej. ”Det er jo et lille sted, ikke? Vi kan også tænke forkert. Og der har været en tendens herhjemme, synes jeg, til at man slår hinanden lidt i hovedet. Men bare det, at vi gør noget, og de små skridt - det er egentlig det, vi hylder. Vi prøver at kommunikere om det, så godt vi kan, og at være ærlige om det, vi gør,” siger Torben Juhl. Det seneste produkt i forretningen er en serie smagstabletter kaldet Retap Flavour. Tabletterne er produceret i et lille format, og håbet er at&nbsp;produktet kan bidrage til at reducere transport af færdigblandet væske over større afstande.&nbsp;&nbsp;”Det handler om fylde og vægt på en færdigblandet drik, der transporteres, contra hvad en lille tablet fylder, som blandes med vand fra den lokale vandhane. Vi håber at mindske de&nbsp;miljømæssige omkostninger, der traditionelt er forbundet med transport af flaskevand,” fortæller Torben Juhl.

Medlemshistorie: Der er lavthængende frugter, når det gælder bæredygtighed

The Nordic networks of the UN Global Compact are hosting an interactive discussion series on sensitive climate topics. We aim to explore the complexities and credibility of three topical questions in the area of climate action; market-based mechanisms, avoided emissions, and beyond value chain mitigation.&nbsp;The purpose is to provide an opportunity for dialogue and collaboration between standard- and agenda-setting organizations and forward-thinking companies, and to support companies in finding their paths towards net-zero emissions. Please send your questions to the speakers when you register. The discussion will be shaped based on these inputs. These webinars are for UN Global Compact participating companies only and will be hosted under the Chatham House rule.&nbsp; Series: <ul><li>May 21, 14:00 – 15:00:&nbsp;<a href="https://globalcompact.dk/arrangementer/webinar-market-based-accounting-for-scope-3" rel="noopener noreferrer" target="_blank" style="background-color: rgba(0, 0, 0, 0);">Market-based Accounting for Scope 3</a></li><li>May 28, 13:00 – 14:00:&nbsp;<a href="https://globalcompact.dk/arrangementer/webinar-avoided-emissions" rel="noopener noreferrer" target="_blank" style="background-color: rgba(0, 0, 0, 0);">Avoided Emissions</a><a href="https://globalcompact.dk/arrangementer/webinar-avoided-emissions" rel="noopener noreferrer" target="_blank">&nbsp;</a></li><li>June 11, 13:00 – 14:30:&nbsp;<a href="https://globalcompact.dk/arrangementer/webinar-beyond-value-chain-mitigation" rel="noopener noreferrer" target="_blank" style="background-color: rgba(0, 0, 0, 0);">Beyond Value Chain Mitigation</a></li></ul> Read more about the webinars and sign up below.

<h3><a href="https://globalcompact.dk/arrangementer/webinar-market-based-accounting-for-scope-3" rel="noopener noreferrer" target="_blank" style="color: rgb(105, 156, 198);">Market-based Accounting for Scope 3</a></h3>May 21, 14:00 – 15:00 CET Join us for an informative discussion on the evolving landscape of market-based accounting. We will introduce the current state of market-based accounting for scope 3, explore the different mechanisms available, discuss criteria and safeguards to ensure credibility, and hear an overview of upcoming developments from the GHG Protocol. Agenda:<ul><li>Introduction and welcome, Karoliina Koistila, UN Global Compact Finland&nbsp;</li><li>Greenhouse Gas Protocol’s perspective to market-based accounting, David Short&nbsp;</li><li>Company perspective to market-based accounting, Anna Heino</li><li>Discussion and Q&amp;A</li></ul> Speakers: David Short, Senior Manager, Market-based Accounting for Greenhouse Gas Protocol at WBCSDAnna Heino, Head of Climate and Nature, Posti Group

<h3><a href="https://globalcompact.dk/arrangementer/webinar-avoided-emissions" rel="noopener noreferrer" target="_blank" style="color: rgb(105, 156, 198);">Avoided Emissions (”Scope 4”)</a></h3>May 28, 13:00 – 14:00 CET Join us for an informative and interactive discussion with Marvin Henry (World Business Council of Sustainable Development) and leading UN Global Compact participating companies to discuss the evolving landscape of avoided emissions. We’ll introduce the key points from the Guidance and discuss what is and isn’t legitimate when it comes to accounting for and reporting on avoided emissions.<h5> </h5>Agenda:<ul><li>Introduction and welcome, UN Global Compact Norway</li><li>World Business Council for Sustainable Development – Guidance on Avoided Emissions, Marvin Henry</li><li>Company cases (TBC)&nbsp;</li><li>Discussion and Q&amp;A</li></ul><h5> </h5>Speakers:Marvin Henry, Senior Manager, Avoided Emissions, World Business Council for Sustainable Development

<h3><a href="https://globalcompact.dk/arrangementer/webinar-beyond-value-chain-mitigation" rel="noopener noreferrer" target="_blank" style="color: rgb(105, 156, 198);">Beyond Value Chain Mitigation</a></h3>June 11, 13:00 – 14:30 CET In this webinar we dive into the SBTi’s BVCM recommendations and take a closer look at the voluntary carbon market and what role it could and should play in companies’ climate action strategies.&nbsp; Agenda:<ul><li>Introduction and welcome, Joachim Marc Christensen, UN Global Compact Denmark</li><li>Introduction to BVCM: What are the recommendations and opportunities?, The Science Based Targets initiative</li><li>Voluntary Carbon Market: Opportunities, risks and new EU directives, Peter Svendsen, Road2Zero,&nbsp;</li><li>Creating credible credits: Best practice from the Danish Climate Forest Foundation, Poul Erik Lauridsen, Danish Climate Forest Foundation</li><li>Discussion and Q&amp;A</li></ul> Speakers:Peter Svendsen, Founder, Road2Zero Poul Erik Lauridsen, CEO, Danish Climate Forest FoundationScience Based Targets Initiative

Nordic Discussion Series: Sensitive climate topics

Den 22. april åbnede vi dørene for UN Global Compact Network Denmarks Årskonference 2024. Vi har samlet pointer, forventninger, ønsker og råd for en bæredygtig fremtid her.

<h3>Hvad kan og bør vi forvente af fremtidens ESG og bæredygtighed?</h3> Virksomheder står over for en lang række udfordringer – der kræver handling og prioritering. Der er forventninger til dokumentation af arbejdet med bæredygtighed, forventninger om en hurtigere, men retfærdig omstilling til en fossilfri fremtid, forventninger om kommunikation om bæredygtig fremdrift, men uden at det tangerer til greenwashing. Samtidig står virksomheder over for en tsunami af lovgivning. Nogle er bedre klædt på til opgaven end andre. I Global Compact har vi samlet en række eksperter, aktivister og praktikere til at komme med deres perspektiv på, hvad vi kan eller bør forvente, og hvordan vi bedst kan forberede os på en ny virkelighed. De perspektiver blev leveret den 22. april til vores Årskonference 2024: Femtidens bæredygtighed &amp; ESG. Vi giver dig overblikket her. "Udfordringerne spænder vidt – helt fra klimaforandringer, der gør at man ikke kan få varer leveret, fordi en høst eksempelvis er slået fejl, fordi en fabrik er blevet oversvømmet, eller fordi den flod, varerne skulle fragtes på, er udtørret. Det handler om at navigere i en mere polariseret verden med krig og konflikt, med nye teknologier og kunstig intelligens og valg i verden, som også får betydning for os. I en sådan brydningstid er globalt samarbejde helt afgørende. Det er det vi står for i UN Global Compact, som er FN’s initiativ for virksomheder," fortæller Sara Krüger Falk, direktør for UN Global Compact Network Denmark.

2023 var et år med midtvejsevaluering, både hvad angår fremskridt i forhold til verdensmålene og implementeringen af Paris-aftalen. Verdensmålene fik en dyster nyhed, da FN's evalueringsrapport kom ud – kun 15 procent af SDG-indikatorerne var opfyldt. "Havde det været en eksamen, ville vi ikke have bestået," siger Sara Krüger Falk. Samme år fyldte Menneskerettighedserklæringen 75 år, desværre med fortsatte krænkelser over hele verden, særligt forværret af krigen i Gaza, øgede klimaforandringer og massiv tørke, og geopolitiske spændinger fra Rusland og Kina. Så hvordan kan virksomheder stille sig bedst muligt i et uroligt landskab og samtidig stile mod en bæredygtig fremdrift? <h3>Fremtidsforskerens perspektiv: Brug foresight som strategisk værktøj i din virksomhed</h3> Ifølge Jonas Gissel Mikkelsen, direktør for Instituttet for Fremtidsforskning, kan virksomheder med fordel betragte fremtiden som kompetence, strategi og mærkesag. Han peger ind i forskningdisciplinen foresight. Hvor forecast kan hjælpe os med at fremskrive fremtiden, kan foresight bedst gøre os i stand til at udforske den. "FN har identificeret foresight som en af fem bærende søjler for samfundet og FN fremover. Det er en struktureret og systematisk måde at imødekomme forandringer og giver egenskaberne til at udforske, forstå og agere på potentielle fremtider," fortæller Jonas Gissel Mikkelsen.

Strategisk arbejde med foresight gør os bedre til at navigere i usikkerhed. Det gør det, fordi vi bliver bevidste om potentielle horisonter, og derfor er i stand til at imødekomme dem bedre, hvis de realiseres. Det skaber handlekraft. "76 procent føler en form for fremtidsangst, men så snart du får en form for handlekraft, så bliver du også mere optimistisk. Når man engagerer sig i det arbejde som virksomhed, så fremmer det formålet og styrker levetiden. Det øger også virksomhedens tiltrækningskraft, fordi man har et større why end blot vækst," siger Jonas Gissel Mikkelsen. <h3 class="ql-align-justify">FN som tværsektorielt forum for virksomheders arbejde med og indflydelse på fremtiden</h3> Fremtidsforskeren opfordrer virksomheder til at opsøge fora for tværsektoriel netværk og erfaringsudveksling. Netop det netværk tilbyder UN Global Compact virksomheder. "I tværsektorielle fora får man indsigt i banebrydende teknologier, som man normalt ikke får indsigt i, ny lovgivning fra EU, fordi der sidder politikere med i. Man skal virkelig ikke kimse ad, hvor meget det kan gavne som virksomhed og forretningsudøver," siger Jonas Gissel Mikkelsen og tilføjer: "FN rigtig gode til at sige, hvad er det vi skal gøre, og hvorfor vi skal det. Hvis virksomhederne engagerer sig, kan de blive de absolut mest indflydelsesrige til hvordan, vi kan løse fremtidens udfordringer."

<h3>Ungdommen skal have medindflydelse på den fremtid, de skal leve i</h3> Fremtiden giver vi til ungdommen. Derfor må ungdommens stemme være central, når vi taler om, hvordan vi tænker at forme den. De unge har ikke samme indflydelse eller magt til at træffe beslutninger, der har konsekvenser 5, 10 eller 50 år ud i fremtiden, men det er dem der må leve med dem. Derfor har virksomheder og organisationer som Global Compact et ansvar for at lytte og inkludere ønsker og forventninger fra ungdommen i de beslutninger, vi træffer i dag. Derfor indtog tre repræsentanter fra Den Grønne Ungdomsbevægelse, Viktoria Wingfeld Hinge, Anna Bjerre Johansen og Elise Sydendal, scenen i Industriens Hus til årskonferencen den 22. april. "Vi lever i en tid, hvor virksomheders økonomiske kapacitet kan overgå selv nationalstaters. I en tid hvor arbejdspladsen har udviklet sig til en institution, der dikterer vores livsrytme.&nbsp;Her er virksomhedernes medskabelse af den grønne omstilling afgørende. I kan være visionære, tegne klare strategier, skubbe på dagsordner, være i front, skabe nye fortællinger og sætte barren højere i fællesskab - I kan være kompromisløse," siger Viktoria Wingfeld Hinge.

Den Grønne Ungdomsbevægelse udgiver 30. maj 2024 en håndbog til virksomheder med deres forventninger til fremtiden. Anna Bjerre Johansen delte her dele af de visioner, de har for en bedre verden: <blockquote>Vi drømmer om virksomheder, der er sat i verden for at skabe gode liv og for at regenerere, altså genopbygge, det sociale og økologiske fundament for vores samfund. Og som samtidig skaber rammerne for gode, meningsfulde arbejdsliv for alle ansatte.</blockquote> <blockquote>Til gengæld er økonomisk udbytte, det at tjene penge,&nbsp;ikke længere et særskilt mål. Det er heller ikke længere en del af såkaldte&nbsp;‘den tredobbelte bundlinje’, der i dag på papiret ligestiller profitskabelse med social bæredygtighed og økologisk bæredygtighed, for i dag er de alligevel kun ligestillede til lokummet brænder, så trumfer profitskabelsen. Dét bliver nødt til at være anderledes. Strukturelt anderledes.</blockquote> <blockquote>Når vi skal gå på arbejde i 2050, bliver de steder, vi lægger vores daglige arbejdskraft, ikke hos nogen der langsomt bruger verden op, men hos nogen, der genopbygger den. Både for os og andre arter. Hos nogen, der opfylder grundlæggende menneskelige behov i de former, der er nødvendige for at leve gode liv med nok.</blockquote> Afrundingsvist tog Elise Sydendal ordet med en klar opfordring til de knap 400 fremmødte virksomhedsrepræsentanter i salen: "Når I lytter nu, og tænker at det er umuligt, så har I ret. Det lyder umuligt. Og måske&nbsp;er&nbsp;meget af det også umuligt. Men vi tror, helt ærligt, at det er mindre umuligt end strategien om at vækste sig ud af de økologiske kriser,&nbsp;vækste sig ud af trivselskriserne,&nbsp;vækste sig ud af de sociale kriser. Virksomhedsstrukturer er lavet af mennesker. Mennesker kan ændre dem igen," siger Elise Sydendal og fortsætter: "Og selvom det kan føles naivt - forsøget på at ændre et så hårdt system - så er én ting sikkert: Det er ikke os, der er naive. Dem, der er naive, er dem der tror, at vi kan fortsætte som nu uden et økologisk, økonomisk og socialt kollaps."

<h3>Lovkrav om rapportering kan styrke konkurrenceevnen hos virksomheder, der tager ESG alvorligt</h3> Virksomheder har været vandt til at rapportering om samfundsansvar eller CSR har været frivilligt og med stor metodefrihed. Med nye lovkrav fra EU om rapportering på bæredygtighed, ligger der nu en stor opgave for virksomhederne, for myndighederne, som skal føre tilsyn, og også for revisorerne. Ifølge Lone Strøm, administrerende direktør for FSR - danske revisorer, er den gode nyhed, at bæredygtighed nu bliver en afgørende konkurrenceevne for virksomheder. "Alle jer, der arbejder systematisk med ESG har et forspring. Det er netop det arbejde, vi samles om Global Compact-netværket. Global Compact har spillet en kæmpe rolle i at udvikle værktøjer til virksomheder, der ville gå foran og så udbrede dem globalt," siger Lone Strøm. Hun peger også på værdien i rapportering, som ifølge hende er en klar nødvendighed for at kunne handle. "I Danmark har vi noget af verdens bedste drikkevand. Alligevel har det de seneste år vist sig, at der er sket en forurening af drikkevand i nogle kommune. Mange kommuner var alt for gavmilde med de kompensationer de gav til landbruget. På et tidspunkt, begyndte vi at screene, og det viste sig, at niveauerne klart lå over de tilladte grænseværdier mange steder. Der var bare ingen, der havde målt det før. Der var heller ingen, der havde kortlagt kommunernes kompensationer," fortæller Lone Strøm og fortsætter: "I rigsrevisionen lagde vi kortene sammen. Der var en klar sammenhæng, det er jo indlysende. Men da overblikket kom, skete der ændringer, og kommuner har efterfølgende givet langt færre dispensationer. Men uden målinger og kortlægning, tror I så at forureningen ville være stoppet af sig selv? Nej, vel."

<h3>Revision kan gøre det målbart, ord kan gøre det mærkbart</h3> Vi har brug for både ordene og talene lige nu. Revision kan gøre det målbart, ord kan gøre det mærkbart, forklarer Christina Blak, partner og Creative Director &amp; ESG Lead hos Make. Hun peger på to store udfordringer, der hersker blandt virksomheder, der kommunikerer om bæredygtige tiltag, nemlig greenwashing og greenhushing. "Angsten for at blive anklaget for greenwashing ikke må lede til, at virksomheder holder op med at kommunikere om deres grønne tiltag. Det er afgørende for den grønne omstilling og forbrugernes rolle i den, at virksomheder kommunikerer kommercielt om tiltag for at forbedre deres fodaftryk og skridt mod bæredygtig omstilling. CSRD er en tsunami, som de færreste endnu forstår eller kan finde rundt i. Men det er også en nødvendighed, hvis vi skal flytte verden fra sort til grøn. &nbsp;At forvandle al den kompleksitet til handling, der skubber verden i en bedre retning, kalder på klar kommunikation," siger Christina Blak.

<h3>Ingen kommunikation uden at dokumentation</h3> Det er blevet kompliceret at kommunikere, fortæller Christina Blak: "Greenwashing er på alles læber og i alle medier. Spektakulære sager lærer os, at greenwashing er dyrt, og forbrugerombudsmanden strammer skruen og lover flere sager og flere bøder. Derfor er det vigtigt, at vi lærer at forebygge greenwashing. Men i virkeligheden er den opgave enkel: Du må ikke lyve. Du må ikke overdrive. Og du må aldrig kommunikere uden at dokumentere." Lovgivningen på området er klar, og I Danmark har vi ifølge Christina Blak en fordel, fordi de danske forbrugerombudsmænd har været restriktive. Derfor er vi godt forberedt på EU’s dobbelte anti-greenwashing pakke, der nu er godkendt. "Så vi har masser af lovgivning, der skal beskytte forbrugere mod vildledning. Men mennesker har brug for vejledning. Derfor er greenhushing måske et større problem end greenwashing. For hvordan hjælper vi alle de dedikerede og klimautålmodige borgere, der ikke ved, hvor de skal kigge hen efter bedre alternativer til den verden, de gerne vil bidrage til at bygge? Halvdelen af danskerne siger, de mangler viden og vejledning for at handle mere bæredygtigt - hvem skal vise dem vejen," spørger Christina Blak. Det skal virksomhederne - blandt andet. Virksomheder høster høj tillid blandt borgere, og særligt ledelsen har vi høje forventninger til. Ifølge Christina Blak spiller CEO's en stadig større rolle som kommunikator: "En anden ledelsesudfordring er viljen og evnen til at overgive sig til transparens. For der er ingen steder at gemme sig. Det, I ikke siger, kommer for en dag. For folk læser jeres rapport - eller konstaterer, at I ikke har en rapport. Derfor er ærlighed det nye sort."

<h3>Climate Ambition Accelerator - et oplagt skridt mod at dokumentere og kommunikere bæredygtig fremdrift</h3> I&nbsp;UN Global Compact Network Denmark&nbsp;oplever vi, at vores medlemsvirksomheder ønsker at fremme bæredygtig fremdrift, engagerer sig i svært, men nødvendigt arbejde, og tør sætte baren højt. De fleste ved godt, hvad der forventes af dem, og hvor de skal hen. Vi støtter virksomheder i&nbsp;hvordan&nbsp;man kommer derhen. UN Global Compacts&nbsp;læringsforløb 'Climate Ambition Accelerator' har åbent for tilmeldinger frem til 24. maj, og vi kan kun anbefale virksomheder at gribe muligheden og tilmelde sig det nordiske program. Læringsforløbet tilpasser sig virksomhedens erfaringsniveau, så I får en skræddersyet klimastrategi og -plan. I år kører programmet i to spor:<ol><li>Foundations:&nbsp;Til jer, der er i begyndelsen af jeres klimaarbejde.</li><li>Advanced:&nbsp;Til jer, der arbejder på at få klimamål godkendt af&nbsp;<a href="https://sciencebasedtargets.org/" rel="noopener noreferrer" target="_blank" style="color: rgb(105, 156, 198);">Science Based Targets initiative</a></li></ol> En varm anbefaling lyder fra STARK Group, der tidligere har deltaget i klimaprogrammet: "We highly encourage companies, regardless of climate action maturity level, to join this programme to get valuable expertise and knowledge to make progress towards setting science-based emissions reduction targets. No one can solve the climate challenge alone, but science-based targets enable all companies to work together with the clear ambition of contributing to a 1.5°C future." Programmet kører i samarbejde med vores nordiske søsternetværk, så du vil dele erfaringer og udfordringer med virksomheder fra hele Norden. Programmet koster 7.500 DKK for to deltagere fra hver virksomhed og kræver medlemskab af UN Global Compact. Bliv klogere på forløbet, de to spor og send din ansøgning i dag. <a href="https://globalcompact.dk/programmer/climate-ambition-accelerator" rel="noopener noreferrer" target="_blank">Læs mere her</a>

Tak til alle, der bidrog til UN Global Compact Network Denmarks Årskonference 2024: <ul><li><a href="https://www.danskindustri.dk/" rel="noopener noreferrer" target="_blank">Dansk Industri</a> for at lægge hus til konferencen i Industriens Hus</li><li>Steffen Max Høgh, Director &amp; Founding Partner for <a href="https://sustainbusiness.dk/" rel="noopener noreferrer" target="_blank">Sustain Business</a>, som moderede konferencen</li><li>Jonas Gissel Mikkelsen, direktør for <a href="https://cifs.dk/da/" rel="noopener noreferrer" target="_blank">Instituttet for Fremtidsforskning</a></li><li>Martin Bang-Löwgren, chef for bæredygtighed hos <a href="https://polaris.dk/" rel="noopener noreferrer" target="_blank">Polaris</a></li><li>Mette Ørtoft, Global Head of HSEQ and Sustainability hos <a href="https://relyonnutec.com/locations/denmark/esbjerg/" rel="noopener noreferrer" target="_blank">RelyOn Nutec</a></li><li>Viktoria Windfeld Hinge, Anna Bjerre Johansen og Elise Sydendal fra <a href="https://www.dgub.dk/" rel="noopener noreferrer" target="_blank">Den Grønne Ungdomsbevægelse</a></li><li>Lone Strøm, administrerende direktør for<a href="https://www.fsr.dk/" rel="noopener noreferrer" target="_blank"> FSR - danske revisorer</a></li><li>Christina Blak, partner og Creative Director &amp; ESG Lead hos <a href="https://make.dk/" rel="noopener noreferrer" target="_blank">Make</a></li><li>Louise Koch, Senior Director, Group Head of Sustainability hos <a href="https://www.grundfos.com/dk" rel="noopener noreferrer" target="_blank">Grundfos </a></li><li>Lene Bjørn Serpa,&nbsp;Director, Head of Corporate Sustainability &amp; ESG at&nbsp;<a href="https://www.maersk.com/sustainability" rel="noopener noreferrer" target="_blank">A.P. Moller - Maersk</a></li><li>Marie Gad, Chef for Global udvikling og bæredygtighed, <a href="https://www.danskindustri.dk/" rel="noopener noreferrer" target="_blank">Dansk Industri</a></li></ul> En særlig tak til Valdemar Alfred, Visuel storyteller, illustrator og animator, <a href="https://valdefar.dk/" rel="noopener noreferrer" target="_blank">Valdefar Studio</a>, for tegninger på dagen og <a href="https://www.metteovgaard.dk/" rel="noopener noreferrer" target="_blank">Mette Ovgaard</a> for billeder på dagen.