Af UN Global Compact Network Denmark
05.08.2026, kl. 21.30
Vil du være med til at gøre ansvarlig virksomhedsledelse til en konkurrencefordel for danske virksomheder?
UN Global Compact Network Denmark søger en Communications Manager, der kan styrke vores position som central aktør for at styrke ansvarlig virksomhedsledelse i Danmark.
Vi søger en erfaren kommunikationsprofil, der kan omsætte strategi til handling og styrke vores brand og synlighed og drive marketingtiltag der styrker rekrutteringsindsatsen. En person, der både kan se de store muligheder og sikre, at tingene bliver gennemført til tiden og med høj kvalitet.
I dag er mere end 600 virksomheder og organisationer en del af vores initiativ. Ambitionen er at styrke vores synlighed, tiltrække flere virksomheder til fællesskabet og sikre, at vores medlemmer får størst muligt udbytte af de mange tilbud, programmer og aktiviteter, vi udvikler.
Din rolle
Du bliver ansvarlig for at styrke vores brand, øge kendskabet til vores arbejde og sikre, at virksomheder ser os som en relevant og værdifuld samarbejdspartner i deres arbejde med ansvarlig forretning og bæredygtighed.
Du kommer til at arbejde tæt sammen med både ledelsen og kolleger, og du får stor frihed til selv med tæt sparring fra kolleger på tværs af organisationen, at drive og udvikle kommunikationsindsatsen.
Dine vigtigste opgaver bliver at:
Hvem er du?
Du er nysgerrig, struktureret og kan overholde aftaler og nå de målsætninger, vi har sat.
Du trives med ansvar og følger dine opgaver godt til dørs. Du er lige så optaget af at skabe resultater som af at udvikle gode idéer, og du har erfaring med at drive projekter sikkert fra idé til gennemførelse.
Vi forestiller os, at du har solid erfaring med kommunikation, branding eller marketing og trives med både strategi og hands-on eksekvering. Du er stærk på digital kommunikation og kan omsætte komplekse emner til budskaber, der skaber interesse og engagement hos virksomheder. Du er nysgerrig på nye værktøjer og teknologier og ser mulighederne i at anvende AI og data til at styrke kommunikationsindsatsen.
Du refererer til direktøren og arbejder tæt sammen med organisationens faglige teams.
Erfaring med bæredygtighed, ESG eller ansvarlig virksomhedsledelse er en fordel, men det vigtigste er, at du kan kommunikere til virksomheder og skabe engagement omkring komplekse emner.
Derfor skal du vælge os
Hos UN Global Compact Network Denmark bliver du en del af en organisation med et klart formål og en stærk international forankring.
Du får mulighed for at sætte et tydeligt aftryk på, hvordan ansvarlig virksomhedsledelse bliver kommunikeret i Danmark, og du får stor indflydelse på både retning, prioriteringer og arbejdsformer.
Attraktiv arbejdsplads i hjertet af København med både god frokost og søde kolleger.
Kan du se dig selv som del af UN Global Compact, må du gerne sende et kortfattet svar på nedenstående tre spørgsmål sammen med dit CV til ansoegning@globalcompact.dk inden den 6. august.
Vi ved, at de bedste kandidater ikke nødvendigvis matcher alle punkter i et jobopslag. Hvis du kan se dig selv i rollen og tror, du kan bidrage til vores mission, håber vi, du vil sende en ansøgning.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os på:
info@globalcompact.dk
Vi opfordrer alle til at søge
Hos UN Global Compact Network Denmark værdsætter vi mangfoldighed. Vi opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, religion, handicap, seksuel orientering eller baggrund til at søge stillingen.
For at vores hjemmeside kan fungere ordentligt og give dig den bedste oplevelse, bruger vi essentielle dataopbevaringsmekanismer, herunder Local Storage og IndexedDB. Vi bruger ikke cookies.