Hjemnyheder

Fordi inklusion, lighed og værdighed ikke er til forhandling

Af Silke Sønderstrup-Granquist, Head of Human Rights & Social Sustainability
14.08.2025, kl. 11.09

Fordi inklusion, lighed og værdighed ikke er til forhandling.


Hos UN Global Compact Network Denmark står vi fast på, at virksomheder har et ansvar for aktivt at afdække og håndtere deres indvirkning på menneskerettigheder og sikre, at ingen diskrimineres i ansættelse eller på arbejdspladsen.


Respekt for den enkelte, lige adgang til muligheder og frihed fra diskrimination er grundlæggende rettigheder og en forudsætning for, at mennesker kan udvikle deres fulde potentiale og blive vurderet på deres evner og indsats – ikke på baggrund af kønsidentitet, seksualitet, etnicitet eller andre faktorer.


Pride-ugen minder os om, at kampen for lige rettigheder og mod diskrimination stadig er nødvendig - også herhjemme. Virksomheder spiller en afgørende rolle i at skabe arbejdspladser og værdikæder, hvor alle menneskers rettigheder respekteres og beskyttes hver dag.


Diskrimination spænder også ben for god forretning


Ulighed og diskrimination underminerer ikke kun individets værdighed, men svækker også virksomheder og samfund. De hæmmer innovation og vækst, skaber utryghed og mindsker tilliden mellem mennesker. Til gengæld bidrager en inkluderende og mangfoldig arbejdsplads til respekten for det enkelte menneske og styrker både forretningen og samfundet.


Med en stigende global modstand mod Diversity, Equity & Inclusion (DEI) er det vigtigere end nogensinde, at vi her i Norden viser lederskab og insisterer på, at respekt for menneskerettigheder og inklusion ikke er midlertidige initiativer, men ufravigelige principper, der skal forankres i både ord og handling.


Konkrete handlemuligheder for virksomheder


Vi har konkrete initiativer der hjælper virksomheder i gang og videre:


Og vi glæder os til at afholde DEI dilemma-workshop i samarbejde med AIDS-Fondet og Sex & Samfund den 30. september, hvor vi i trygge ramme skal diskutere dilemmaer, samt internt og eksternt pres på arbejdet med diversitet, rettigheder og ligestilling.


Lad os sammen tage ansvar – ikke kun under Pride, men hver dag.


Global Compact Logo
Information om dataopbevaring

For at vores hjemmeside kan fungere ordentligt og give dig den bedste oplevelse, bruger vi essentielle dataopbevaringsmekanismer, herunder Local Storage og IndexedDB. Vi bruger ikke cookies.

Accepter essentielle cookies