Brænder du for den bæredygtige omstilling, menneskerettigheder og FN's Verdensmål? Og har du skrivetøjet i orden?
Så leder vi efter dig som praktikant til efteråret 2024. Kom i praktik i UN Global Compact Network Denmark - Danmarks største netværk og læringsmiljø for bæredygtighed i den private sektor.
UN Global Compact Network Denmark (GCDK), som er den danske del af FN-organisationen UN Global Compact, som er verdens største initiativ for ansvarlighed i erhvervslivet. Det danske netværk blev stiftet i oktober 2017 og har været i en rivende udvikling lige siden. I dag har vi over 650 danske virksomheder tilsluttet Global Compact, der alle arbejder for at rykke på dagsordenen for bæredygtighed og social ansvarlighed både lokalt, regionalt og globalt.
Derfor er vi på udkig efter en kreativ og organiseret praktikant, som kan hjælpe os med kommunikationsopgaver i forhold til engagerende medlemskommunikation. Du bliver både involveret i drift og udvikling i tæt samarbejde med vores Communications Manager – skal vi lave portrætter af innovative virksomheder, der formår at gøre deres forretning mere bæredygtig? Eller arbejde for en kampagne med fokus på ligestilling og diversitet? Du vil også komme til at arbejde med markedsføring og koordinering af en række forskellige event-formater.
Vi er placeret i Industriens Hus midt i København, som vil være dit primære arbejdssted, og som har Danmarks bedste frokostordning med udsigt over Tivoli og Rådhuspladsen.
Som praktikant hos UN Global Compact Network Denmark, får du et helt unikt indblik i bæredygtighedsagendaen i Danmark. Du vil komme tæt på vores over 650 danske medlemsvirksomheder og -organisationer, der arbejder med ansvarlighed og bæredygtighed, herunder menneskerettigheder, arbejdstagerettigheder, miljø, klima og antikorruption. Du vil komme helt ind i maskinrummet i en global organisation med netværk og kollegaer i over 60 lande.
Dine primære opgaver vil omfatte:
- Løbende udvikling af kreative kommunikationsprodukter & koncepter
- Tekstforfatning til hjemmeside, nyhedsbreve og SoMe-platforme
- Udsendelse af nyhedsbreve og direct mails
- Støtte til planlægning og afvikling af konferencer og events
- Løbende kontakt og støtte til UN Global Compact Network Denmark’s medlemsvirksomheder
Praktikopholdet vil give dig masser af konkrete erfaringer, der vil ruste dig til din videre karriere. Samtidig opbygger du undervejs et stærkt netværk af virksomheder, NGO’er, brancheorganisationer og interesseorganisationer, der arbejder med bæredygtighed i erhvervslivet.
Det vigtigste er, at du:
- Har interesse for virksomheders arbejde med bæredygtighed og ansvarlighed
- Er dygtig til at formulere dig skriftligt på både dansk og engelsk
- Har et digitalt mindset og har lyst til at arbejde med digital kommunikation på tværs af værktøjer og platforme
- Er omstillingsparat og befinder dig godt i en lille organisation, hvor tempoet er højt
- Er hurtig til at sætte dig ind i nye projekter og arbejdsgange i en organisation i udvikling
Det er en fordel, hvis du:
- Har erfaring med kreativ kommunikation - måske kan du lave grafikker i Photoshop, skrive skarpe SoMe-opslag eller planlægge, tilrettelægge og klippe korte videoer?
- Er tryg ved Excel eller har erfaring med Salesforce
- Interesserer dig for lovgivning og synes EU-direktiver som CSRD og CSDDD er vigtige at formidle
- Har erfaring med hjemmesidearbejde
Besøg vores nyhedsside, hvor vi udgiver artikler til inspiration for virksomheders arbejde med bæredygtighed.
Praktikken er ideelt 37 timer om ugen løbende fra 15. august 2024 til medio december 2024. Vi er dog fleksible med hensyn til eventuelle studiekrav. Kandidater der har afsluttet deres uddannelse, kommer ikke i betragtning. Vi kan tilbyde en mindre kompensation i henhold til din studieordning samt betalt frokostordning.
For spørgsmål til praktikforløbet kontakt os venligst på ansoegning@globalcompact.dk eller 88 61 82 00. For spørgsmål til de konkrete opgaver og din rolle, kontakt vores Communications Manager, Sara Brun Nielsen, på sbn@globalcompact.dk eller 60 40 70 72.
Send din ansøgning til ansoegning@globalcompact.dk senest den 31. maj 2024.
Vi vurderer løbende de indsendte ansøgninger og afholder løbende samtaler. Vi opfordrer dig derfor til at indsende din ansøgning hurtigst muligt.