Hjemnyheder

Ledig stilling: Head of Finance, Operations and Strategy

Af UN Global Compact Network Denmark
03.10.2024, kl. 10.26

Billede af København set fra luften med blå himmel

UN Global Compact Network Denmark søger en Head of Finance, Operations and Strategy


Brænder du for at engagere flere virksomheder i arbejdet for en mere bæredygtig verden? Har du godt overblik over økonomistyring, drift af en hurtigt voksende organisation og eksekvering af strategi, er det måske dig vi søger.


UN Global Compact Network Denmark (GCDK) er Danmarks største netværk og læringsmiljø for ESG og bæredygtighed, samt nationalt netværk af virksomheder og organisationer, der har forpligtet sig til at fremme ansvarlige forretningspraksisser og bæredygtig udvikling. Vores strategi spiller sammen med den globale strategi, og vi samarbejder både tæt med vores hovedkontor i New York og med søsternetværk i mere end 70 lande over hele verden.


Vores organisation er vokset hurtigt, siden vi blev etableret i 2018, og det kræver ny organisering. Vi har igangsat en professionalisering af sekretariatet, og det indebærer også specialisering af roller og udvikling af ledelsesdelen. Vi har brug for en ny kollega, som kan eksekvere på den strategiske retning, styre økonomien, bidrage med dygtig ledelse, og som har en god forståelse for vores medlemmer. Der sker store forandringer i verden og det regulatoriske landskab har ændret sig markant i de år, vi har eksisteret – det kræver omstilling, og det giver også muligheder, da vores rolle kan blive meget større.


En central rolle der gør en forskel

 

Her er de vigtigste opgaver, vi ser, du har:


  • Være tæt sparringspartner med vores Executive Director
  • Ansvar for organisationens økonomi – herunder budget, løn, regnskab mv.
  • Direkte og daglig personaleledelse af en række medarbejdere
  • Bidrage i arbejdet med at sætte den strategiske retning for organisationen og særligt sikre god eksekvering af strategien og opnåelse af fastsatte mål
  • Ansvar for projektudvikling, partnerskaber og fundraising


Vi leder efter dig, der har lyst til at få:


  • En central rolle i en hurtigt voksende organisation
  • En mulighed for at arbejde med de vigtigste globale dagsordner
  • Vide rammer for at sætte dit eget præg på vores arbejde og aktiviteter
  • Mulighed for læring og sparring med kollegaer over hele verden
  • En centralt placeret arbejdsplads, i Industriens Hus midt i København
  • Virkelig god frokostordning


Dine kvalifikationer:


  • Stærk leder med et strategisk mindset og som har erfaring inden for budgetlægning, økonomistyring – herunder løn, drift mv.
  • God kommunikator
  • Du kan sikre processer for at nå i mål med strategien
  • God personaleleder med et godt overblik
  • Solid forståelse for vores medlemsbase, deres udfordringer og hvordan vi kan hjælpe dem
  • Godt kendskab og forståelse for interessenter og samarbejdspartnere inden for området bæredygtighed og samfundsansvar hos virksomheder
  • Gerne mindst 10 års relevant erhvervserfaring
  • Gerne erfaring fra en international og eller politisk drevet organisation med mange interessenter


Sådan ansøger du:


Send din ansøgning, CV og særligt relevante referencer til ansoegning@globalcompact.dk og marker tydeligt, at du søger stillingen Head of Finance, Operations and Strategy. Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt Direktør, Sara Krüger Falk på tlf. (+45) 22 53 97 04 / sara@globalcompact.dk


Ansøgningsfrist: Vi hører meget gerne fra interesserede kandidater løbende og gerne senest mandag den 21. oktober 2024 kl. 10.00.

                                                                                                                                                              

_________________________________________________________________________________________________________                                                                    

Med afsæt i Global Compacts Ti Principper og FN’s Verdensmål arbejder UN Global Compact Network Denmark for at inspirere og facilitere danske virksomheders arbejde med social ansvarlighed og bæredygtighed som værdiskabende for både forretningen og samfundet. Læs mere her.



Global Compact Logo
Information om dataopbevaring

For at vores hjemmeside kan fungere ordentligt og give dig den bedste oplevelse, bruger vi essentielle dataopbevaringsmekanismer, herunder Local Storage og IndexedDB. Vi bruger ikke cookies.

Accepter essentielle cookies