Stil op til bestyrelsen
I år er der seks bestyrelsesmedlemmer på valg: Tre personer fra virksomheder (uanset omsætning), en person fra en organisation og to personer fra en virksomhed med en omsætning på under USD 50 mio.
Bestyrelsesposten er ulønnet og gælder for en toårige periode. Alle medlemmer af UN Global Compact Network Denmark har hver mulighed for at opstille med én kandidat. Bemærk venligst, at der kun kan opstilles én kandidat per virksomhed/organisation. Det er derfor vigtigt, at du koordinerer dit eventuelle kandidatur internt.
Foreningen tilstræber en høj grad af diversitet i bestyrelsens sammensætning og opfordrer alle medlemmer til at overveje at opstille en kandidat.
Den nuværende bestyrelse vurderer, at det i den kommende periode er særligt centralt at bestyrelsen har stærke kompetencer ift. økonomi og budgetstyring, markedsføring og medlemsrekruttering samt værdikæder og leverandørdialog – samt naturligvis er grundlæggende interesseret og engageret i UN Global Compact Network Denmarks formål og virke.
Link til tilmelding: Generalforsamling 2025
Kandidatkatalog
Hvis du eller en anden repræsentant fra din virksomhed/organisation ønsker at stille op til bestyrelsen, hører vi gerne fra dig hurtigst muligt. Alle kandidater, som meddeler deres kandidatur senest onsdag d. 2. april 2025, vil blive inkluderet i vores officielle kandidatkatalog. Det er muligt at stille op helt frem til afstemningens start ved generalforsamlingen.
Ønsker din virksomhed/organisation at opstille en kandidat, bedes I udfylde denne formular, hvor kandidaten skal fortælle mere om sin baggrund, viden, erfaring og motivation for at stille op: UDFYLD FORMULAR
Alle kandidater vurderes jf. foreningens risiko- og omdømmeregister, der er afstemt med den globale organisation. Således vurderer sekretariatet, om en kandidat potentielt udgør en risiko for interessekonflikter af enten personlig eller organisatorisk art, herunder er der overvejet eventuelle omdømme risici på både dansk og internationalt niveau.
Kandidaturet er registeret, når du har modtaget en returmail fra SurveyMonkey.
Kandidatkataloget bliver sendt ud til alle generalforsamlingens deltagere senest 8 dage inden afholdelsen sammen med dagsorden, årsregnskab for 2024 samt øvrig information.
Fuldmagt
Såfremt jeres virksomhed/organisation ikke kan deltage på generalforsamlingen, kan I afgive jeres stemme ved skriftlig fuldmagt til et andet stemmeberettiget medlem eller til bestyrelsen. Fuldmagten skal indeholde fulde navn og virksomhed/organisation på den, som afgiver og modtager fuldmagten. Du kan frit benytte denne fuldmagtsskabelon, men andet format er også gyldigt. Fuldmagten kan også indskrænkes til specifikke dagsordenspunkter efter ønske.
Fuldmagter til et andet stemmeberettiget medlem eller til bestyrelsen skal sendes fra fuldmagtsgiver til fuldmagtsmodtager og til bestyrelsen@globalcompact.dk senest den 15. april.
Forslag fra medlemmer
Bemærk venligst, at forslag til fremsætning under generalforsamlingen skal være bestyrelsen i hænde senest fire uger før generalforsamlingen. Forslag skal derfor indsendes til bestyrelsen@globalcompact.dk senest den 26. marts 2025. Dit forslag er registeret, når du har modtaget en skriftlig bekræftelse.
Hvis du ønsker at læse vores vedtægter, kan du finde dem på hjemmesiden.
Tøv ikke med at skrive til bestyrelsen@globalcompact.dk, hvis du har spørgsmål til generalforsamlingen.
Vi glæder os til dagen!
De bedste hilsner
Sekretariatet på vegne af bestyrelsen
i UN Global Compact Network Denmark