Ændringer i kommende arrangementer grundet Coronavirus

af | 11. mar 2020

11. marts 2020: Ingen fysiske GCDK-arrangementer vil blive afviklet de næste seks-otte uger, som følge af Corona-epidemien. GCDK’s generalforsamling vil stadig blive afviklet d. 27. april, men vil foregå digitalt.

I GCDK tager vi Corona-epidemien meget alvorligt, og følger myndighedernes anvisninger om at tage ansvar og udvise samfundssind. Derfor afvikler vi ingen fysiske arrangementer de næste minimum seks-otte uger. Det kommer indtil videre til at have konsekvenser for følgende arrangementer (opdateret den 16. marts 2020):

23. marts: Møde om Science Based Targets

Arrangementet bliver forkortet og afviklet som webinar.

1-2 april: YSIP Bootcamp #4:

Den fjerde bootcamp i Global Compacts ‘Young SDG Innovators Programme’ afvikles som webinar.

2. april: Webinar – Ansvarlig leverandørstyring

Der er indtil videre ingen planer om at aflyse webinaret.

17. april: Smart Mix Dialogue Forum

Arrangementet bliver enten aflyst eller omdannet til webinar.

21. april: Innovation Lab (Verdensmål i Værdikæden)

Arrangementet bliver i første omgang aflyst og rykket til en senere dato. 

27. april: GCDK’s generalforsamling og Årsdag

Ifølge GCDK’s vedtægter skal vi afvikle generalforsamling inden udgangen af april. Derfor vil generalforsamlingen foregå digitalt. Datoen er fortsat fastlagt til d. 27. april, 2020. Indkaldelse vil blive sendt ud til alle medlemmer den 16. marts, og tilmeldingslink vil snart være tilgængeligt fra vores hjemmeside. Programmet for vores Årsdag vil blive aflyst og rykket til et senere tidspunkt.

Alle registrerede deltagere til arrangementerne vil blive kontaktet via email.

Vi følger situationen tæt og vil på denne side løbende komme med opdateringer om aktiviteter og begivenheder længere ud i fremtiden. 

Afholdelsen af UN Global Compact Leaders Summit i New York den 15. og 16. juni i år vil blive genovervejet den 1. april. Indtil videre henviser vi til denne side.

Spørgsmål kan rettes til info@globalcompact.dk.

Vi takker for forståelsen.