Global Compact

Debat: Klima og menneskerettigheder skal gå hånd i hånd

Det er afgørende at få en ambitiøs dansk klimalov, som også forholder sig til det internationale samarbejde. Når Danmark leverer vindmøller til andre lande, skal det sikres, at menneskerettighederne bliver håndhævet, skriver Global Compact og Folkekirkens Nødhjælp.

Af Sara Krüger Falk, direktør i Global Compact Network Denmark og Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp (oprindelig bragt på altinget.dk d. 6. december 2019)

Klimaforandringerne udgør en enorm udfordring for os alle. Hele kloden vil blive påvirket – både enkeltpersoner, organisationer og erhvervsliv.

I Global Compact og Folkekirkens Nødhjælp tager vi forskernes rapporter alvorligt. Vi bakker op om Paris-aftalens målsætning om ikke at overskride en global temperaturstigning på 1,5 grader i 2100 – også selvom det ser svært ud med den kurs, verden har lagt.

Hos Folkekirkens Nødhjælp ser vi hver dag de skæbnesvangre konsekvenser klimaforandringerne har for verdens fattigste. De mennesker, vi hjælper, rammes hårdere af klimarelaterede katastrofer.

Det kunne være den unge pige i Zimbabwe, der bliver inficeret med malaria efter at have overlevet en alvorlig oversvømmelse af hendes landsby. Eller det kunne være en far til seks børn, der mister størstedelen af sine afgrøder i en stormflod i Bangladesh og beslutter at migrere med sin familie ind i en usikker fremtid.

Klimaforandring er bad for business

I Global Compact – herunder erhvervslivet – er vi også stærkt bekymrede for udviklingen. Klimaforandringerne har og vil få store konsekvenser for produktion, værdikæder, handel og investeringer og vil byde på flere usikkerheder og forretningsmæssige risici.

Det er rent ud sagt bad business ikke at tage hånd om klimaforandringerne nu.

Derfor er det fantastisk, hvis vi kan få en ambitiøs dansk klimalov, der kan sætte gang i den grønne omstilling. Loven vil bidrage til at skabe tydelige rammer for den hurtige udvikling, der er nødvendig, og den vil sætte kursen for et grønnere Danmark både på kort og lang sigt.

Det er en afgørende forudsætning, at klimaloven bliver ambitiøs. Samtidig er det vigtigt, at der lukkes ned for enhver mulighed for eventuelle smuthuller, som på sigt kan resultere i et lavere engagement.

Nødvendigt med ambitiøse delmål

Vi skal sikre, at Danmark går forrest i målet om CO2-neutralitet, og det kræver markante omstillinger inden for især energi-, transport- og landbrugssektorerne. Heldigvis tyder regeringens 13 nye klimapartnerskaber på en systematisk tilgang på sektorniveau.

Vi håber, at engagementet opretholdes, og at man inden for partnerskaberne vil sætte ambitiøse delmål, så vi kommer sikkert i mål med 70 procentsreduktionen i udledte drivhusgasser i 2030.

Flere af de største danske virksomheder som for eksempel Ørsted, Novo Nordisk og TDC har desuden forpligtet sig til at sætte klimamål i overensstemmelse med 1,5 graders-scenariet gennem Global Compacts kampagne Business Ambition for 1,5.

Et afgørende punkt er også, at loven forholder sig til det internationale samarbejde. Klimaforandringerne er et globalt problem, og vi skal samarbejde internationalt for at finde løsningerne.

Helskindet gennem grøn omstilling

Danmark kan især bidrage med viden og løsninger, som kan sætte skub i den grønne omstilling og samtidig skabe vækst i dansk erhvervsliv. For danske virksomheder kan skabe god forretning i klimakampen – både ved at nedsætte deres klimaaftryk ved for eksempel energieffektiviseringer, men også ved at eksportere effektive, grønne teknologier og know-how globalt.

Vi skal dog huske, at disse løsninger aldrig må have en negativ påvirkning på lokalbefolkninger i de svageste samfundslag. Når Danmark leverer vindmøller, køleteknik og vandpumper til resten af verden, skal vi sikre, at internationale menneskerettigheder bliver håndhævet. Alle skal komme helskindet gennem den grønne omstilling.

Klimaforandringerne er en kæmpe udfordring og tegner et dystert fremtidsbillede, men det er vigtigt, at vi holder fast i håbet og muligheden for en lysere fremtid. Med en ambitiøs klimalov kan Danmark sætte en tydelig retning, der vil sparke gang i den kreativitet og de initiativer, der er nødvendige for, at 1,5 graders-målet kan nås.

Vi håber, at politikerne lytter, og at vi får en ambitiøs klimalov, der skaber resultater lokalt og tager ansvar globalt.

 

Global Compact

COP-rapportering: refleksioner og gode råd fra de dygtigste SMV’er

For to måneder siden løb seks mindre virksomheder med hæderen for at have lavet en særligt god Communication on Progress-rapport – Global Compact-medlemmernes årlige rapportering om samfundsansvar. Initiativet, som vi har døbt SMV COP, har til formål at give et skulderklap til de små virksomheder, der laver gode rapporter med få ressourcer, og dele best practice for bæredygtighedsrapportering med SMV’er. 

FSR – danske revisorers CSR-udvalg stod for bedømmelsen af rapporterne, og vi har tidligere delt deres gode råd til bæredygtighedsrapportering. Men hvilke tanker har de seks udvalgte virksomheder selv om den årlige rapport, dens udformning og funktion?

Vi stillede hver virksomhed tre spørgsmål om muligheder, udfordringer og gode råd til dem, der selv skal give sig i kast med en COP-rapport. Nedenfor kan du læse deres svar.

Hvad får din virksomhed ud af at rapportere på bæredygtighed?

Christina Dorff, Redaktør & Troels Børrild, Head of Responsible Investments, MP Pension:

Som medlemsejet pensionskasse er det ekstra vigtigt at være transparente omkring bæredygtighed. Vores rapport dokumenterer, at vi tager vores samfundsansvar alvorligt og giver omverden et indblik i, hvor langt vi er nået i at indfri vores mål.

Kirsten Mariager, Head of Sustainability, Danish Energy Management:

Udarbejdelsen af vores bæredygtighedsrapport har først og fremmest skabt mulighed for en unik inddragelse af medarbejderne. Det har bidraget til et internt ejerskab, hvor det er blevet tydeligt for medarbejderne, at deres daglige arbejde er en del af noget større og hvordan. Derudover har rapporteringen og arbejdet med FN’s Verdensmål åbnet op for nye forretningsområder og tiltrukket nye kunder.

Susanne Søndahl Wolff, Nordic Communications & Marketing Director, e-Boks:

Vi bliver mere bevidste om vores egen indsats, den skærper vores fokus, og så bruger vi det også som redskab til at følge op på de mål, vi har sat. Desuden er den et super godt dialogværktøj ud mod vores kunder og brugere.

Marianne Bjerrum Lai, Områdechef, Kunder & Samfund, VandCenter Syd:

Som vandselskab er vi betroet håndteringen af én af verdens vigtigste ressourcer, og på tværs af alt, hvad vi foretager os, er bæredygtighed et styrende princip. Vi er som offentligt ejet monopolvirksomhed i særlig grad forpligtet på at forvalte vores økonomi ansvarligt og tænke langsigtet – og bidrage til en bæredygtig udvikling. Derfor giver det værdi for os årligt at rapportere på bæredygtighed, så vi holder fokus på at reducere det aftryk vi sætter og sikre en mere effektiv ressourceudnyttelse.

Carsten Th. Pedersen, Administrationsdirektør, GrønlandsBANKEN:

Vi holder os selv ajour på vores initiativer på hele bæredygtighedsområdet, og så får vi også set og vurderet vores indsats med resten af vores virksomhedsstrategi.

Anne Vibeke Madsen, Head of Human Resources, BITZER Electronics:

Vi viser vore kunder, medarbejdere og andre interessenter, hvordan vi tager et samfundsmæssigt ansvar, og at det er en grundværdi i BITZER Electronics.

Hvad er de største udfordringer forbundet med at lave en god COP-rapport?

Anne Vibeke Madsen, Head of Human Resources, BITZER Electronics:

At få udvalgt de data, man vil have fokus på og få fortalt de relevante historier fra dagligdagen, der viser at vi lever værdierne.

Marianne Bjerrum Lai, Områdechef, Kunder & Samfund, VandCenter Syd:

VandCenter Syd har siden 2008 udgivet sin årlige ansvarlighedsrapport, så kunder og andre interessenter kan læse om vores tilgang til samfundsansvar. En af de udfordringer vi har er, at vores kunder typisk ikke kender os – ud over, at de har rent vand i hanen, og vandet forsvinder i kloakken efter brug. Interessenternes manglende kendskab påvirker væsentlighedsvurderingen. Vi lægger vægt på at involvere vores interessenter, og det er en udfordring at favne relevante cases i overensstemmelse med input og behov fra væsentlighedsvurderingen.

Carsten Th. Pedersen, Administrationsdirektør, GrønlandsBANKEN:

Med et mangeårigt arbejde for vores samfundsansvar i Grønland, er der mange i banken, som er involveret i vores CSR-arbejde, og vi har reelt set flere gode historier fra hverdagen end der er plads til i rapporten. Derfor er en af vores største udfordringer, udover at indhente meget data, at få prioriteret hvad der skal og ikke-skal med i rapporten.

Susanne Søndahl Wolff, Nordic Communications & Marketing Director, e-Boks:

Det kræver planlægning, og at man afsætter den fornødne tid til at få involveret de relevante bidragsydere i forretningen. For man kommer ikke gratis til en god COP-rapport. Men nu er rapporten jo ikke et mål i sig selv. Det er langt vigtigere, at man løbende genbesøger de mål, man har sat, så eventuel justering kan ske undervejs.

Christina Dorff, Redaktør & Troels Børrild, Head of Responsible Investments, MP Pension:

At skabe en rød tråd gennem hele rapporten og sikre, at indhold og design hænger sammen. For at gøre det skal der være en hovedansvarlig for rapporten, som har mandat til at træffe beslutninger undervejs.

Kirsten Mariager, Head of Sustainability, Danish Energy Management:

Det kræver, at der er en tovholder på projektet – én der har teten og følger op. Udfordringerne er selvfølgelig større allerførste gang man rapporterer, men allerede anden gang er det mere på rutinen. Så ved du, at rapporteringen kommer og hvornår, og hvad det kræver af inputs fra medarbejderne i virksomheden. Dermed er tidsforbruget, og risikoen for at begå de samme fejl, allerede blevet mindre.

Hvad er dine gode råd til andre SMV’er, som gerne vil løfte niveauet for deres bæredygtighedsrapportering?

Carsten Th. Pedersen, Administrationsdirektør, GrønlandsBANKEN:

Det er vigtigt at gøre det simpelt og enkelt. Bankens CSR-rapportering er blevet udviklet over mange år. Banken indhenter hvert år konstruktiv kritik på udkastet til bæredygtighedsrapporteringen, fordi vi hele tiden kan gøre det lidt bedre.

Marianne Bjerrum Lai, Områdechef, Kunder & Samfund, VandCenter Syd:

Der findes forskellige paradigmer for rapportering, og vi har gennem årene ladet os inspirere af flere forskellige paradigmer. Vi tilretter løbende rapporteringsrammerne, så det giver mest mulig værdi, og det er med til at løfte niveauet for rapporteringen. Vi erfarer, at det giver værdi at involvere hele organisationen i det årlige rapporteringsarbejde og ønsker her at synliggøre forbedringspotentialer. Transparens er en naturlig forlængelse af vores kultur, og det er vigtigt for rapporteringen at være transparente om både dilemmaer og succeser.

Christina Dorff, Redaktør & Troels Børrild, Head of Responsible Investments, MP Pension:

Hav noget væsentligt at fortælle, definér hvem rapportens målgruppe er, lav en tydelig intern rollefordeling og giv rapporten et udtryk, der matcher jeres brand.

Kirsten Mariager, Head of Sustainability, Danish Energy Management:

Et overordnet råd er, ikke at gøre rapporteringen sværere, end det er. Rapportering behøver ikke at være hverken tungt eller teoretisk. Det skal gøres på den måde, der giver mening for ens egen virksomhed. Både i forhold til omfang og tid. Derudover er det vigtigt, at rapporten har en form og et udtryk, så den kan bruges eksternt til at fortælle om virksomhedens bæredygtighed. Rapporten skal bruges aktivt og gøres til en del af virksomhedens DNA.

Susanne Søndahl Wolff, Nordic Communications & Marketing Director, e-Boks:

Start med at lade andre læse jeres rapport og hør deres kommentarer. Får de et klart indtryk af, 1) hvad det er for et bidrag, I leverer, 2) hvad jeres mål er for en mere bæredygtig samfundsudvikling samt 3) hvordan I vil opfylde disse mål. Løb hellere efter færre realistiske mål end flere. Det kan også motivere internt i organisationen til at bakke op og sikre, at I kommer i mål.

Anne Vibeke Madsen, Head of Human Resources, BITZER Electronics:

At starte i det små og sørge for at undervise/kommunikere og involvere medarbejderne, så de kan identificere sig med indsatsområderne. Fx undervise medarbejderne i Code of Conduct eller via sponsorater sørge for at betale tilbage til samfundet.

Det absolut vigtigste er at få commitment fra ledelsen til at arbejde med området og at der bliver sat handling bag de fine ord.

Læs mere om SMV COP eller dyk direkte ned i de tre tips fra FSR – danske revisorers CSR-udvalg.

Global Compact

Kom i praktik hos Global Compact Network Denmark i…

Brænder du for bæredygtighed i dansk erhvervsliv?

Global Compact Network Denmark (GCDK), som er det lokale netværk for FN’s Global Compact, blev stiftet i oktober 2017 og har været i en rivende udvikling lige siden. Derfor er vi på udkig efter en udadvendt, ambitiøs og dygtig praktikant, som kan hjælpe sekretariatet med intern koordinering, event management, kontakt med medlemsvirksomheder og kommunikation.

Som praktikant hos GCDK får du et helt unikt indblik i bæredygtighedsagendaen i Danmark. Du vil komme tæt på alle de danske virksomheder og organisationer, der arbejder med ansvarlighed og bæredygtighed, herunder innovation, menneskerettigheder, miljø og anti-korruption. Samtidig vil du komme helt ind i maskinrummet i Global Compact Network Denmark, der er del af en global organisation med netværk i over 65 lande. Du vil indgå på lige fod med de øvrige ansatte, og dine opgaver vil bl.a. bestå i følgende:

  • Koordinering og assistance på to af GCDK’s flagskibsprojekter Young SDG Innovators Programme og Verdensmål i Værdikæden
  • Koordinering af medlemsaktiviteter, herunder planlægning af konferencer, workshops og seminarer
  • Vedligeholdelse af medlemsdata, herunder løbende kontakt med medlemsorganisationer
  • Kommunikation via hjemmeside og SoMe platforme
  • Varetagelse af diverse ad hoc-opgaver.

Praktikopholdet giver dig således masser af konkrete erfaringer, der vil ruste dig til din videre karriere. Samtidig opbygger du undervejs et stærkt netværk bestående af både virksomheder, NGO’er, brancheorganisationer og interesseorganisationer, der arbejder med bæredygtighed.

Det vigtigste er, at du:

  • Har interesse for virksomheders arbejde med bæredygtighed og ansvarlighed
  • Har administrativt tæft og er struktureret af natur
  • Er dygtig til at formulere dig skriftligt både på dansk og engelsk
  • Er omstillingsparat og befinder dig godt i en organisation, hvor tempoet er højt.
  • Er hurtig til at sætte dig ind i nye projekter og arbejdsgange i en organisation i udvikling

Det er en fordel, hvis du har erfaring fra en medlemsorganisation, hvis du har arbejdet i CRM-systemer, eller hvis du før har koordineret og/eller afviklet arrangementer.

Praktikken er ideelt 37 timer om ugen løbende fra 1. februar 2020 til 31. juli 2020. Vi er dog fleksible med hensyn til eventuelle studiekrav. Kandidater der har afsluttet deres uddannelse kommer ikke i betragtning. Vi kan tilbyde mindre kompensation i henhold til din studieordning samt betalt frokostordning.

Hvis du har spørgsmål til praktikforløbet kan du kontakte Network Manager Joachim Christensen på joachim@globalcompact.dk eller ringe til GCDK Sekretariatet på 88 61 82 00.

Send din ansøgning til info@globalcompact.dk inden ansøgningsfristen den 1. november 2019. Vi vurderer løbende de indsendte ansøgninger og afholder løbende samtaler. Vi opfordrer dig derfor til at indsende din ansøgning hurtigst muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig.

De bedste hilsener GCDK Sekretariatet            

Global Compact

Verdensmålene fylder fire: Sådan arbejder de nordiske virksomheder med…

Verdensmålene (SDG’erne) er blevet mere integrerede og indflydelsesrige i strategierne hos de nordiske Global Compact medlemsvirksomheder. Men målene er stadig svære at måle på og arbejde med. Det er nogle af konklusionerne i vores nye rapport udgivet i samarbejde med Nordisk Ministerråd.

For fire år siden tog 193 medlemsnationer en historisk beslutning om at indføre 17 verdensmål. Målene blev sat i verden for at hjælpe os frem mod en bæredygtig verden i 2030. En verden fri for ekstrem fattigdom, med bedre uddannelse og mindre ulighed og med færre drivhusgasser i atmosfæren, for at nævne bare nogle af målene.

Det var ikke første gang, at FN-nationerne satte bæredygtighedsmål for verden. De forhenværende Millennium Development Goals (MDG’erne) satte kursen fra 2000 til 2015 med ambitioner for blandt andet reduktion af fattigdom, drastisk nedsættelse af børnedødelighed og uddannelse af børn. Men der var politisk stemning for at lave en endnu mere ambitiøs plan frem mod 2030, og flere skulle sidde med om bordet for at definere vejen – herunder private virksomheder.

Norden er langt med verdensmålene

I Norden er vi sammenlignet med andre lande kommet godt fra start med verdensmålene. I den nyeste Sustainable Development Report fra Bertelsmann Stiftung – lavet i samarbejde med FN’s Sustainable Development Solutions Network – ligger Danmark, Sverige og Finland således i top tre over de lande, som er længst i opnåelsen af målene. Men hvor langt er de nordiske virksomheder med verdensmålene her fire år efter de kom til verden?

Det undersøgte vi i samarbejde med de nordiske Global Compact netværk og Nordisk Ministerråd. En forkortet version af undersøgelsen blev udgivet før sommeren, men nu er vi klar med den lange rapport. Herunder kan du læse de vigtigste punkter.

Status på nordiske Global Compact-medlemmers arbejde med verdensmålene

Stor opbakning fra topledelsen til verdensmålene

Kun 14 procent af de nordiske Global Compact-virksomheder oplever finansielle udfordringer forbundet med at arbejde med verdensmålene, og ni ud af ti af virksomhederne har støtte fra deres topledelse i arbejdet med målene. Samtidig oplever over 90 procent ikke udvælgelsen af mål som en udfordring. Det vidner om, at 2030-rammeværket er blevet en vigtig brik internt for de fleste Global Compact-virksomheder.

Svært at rapportere og finde KPI’er på målene

Dog oplever virksomhederne også en del udfordringer med at arbejde med målene. Knap halvdelen af de adspurgte virksomheder finder det vanskeligt at formulere indikatorer og KPI’er for opnåelsen af verdensmålene, og 43 procent har problemer med at oversætte målene til en forretningskontekst. 28 procent oplever udfordringer med at definere og skabe håndgribelige bidrag til målene.

(Uddrag fra Nordic businesses and the 2030 agenda: Global Compact Nordic Survey 2019)

SMV’erne går forrest med verdensmål i forretningsstrategi

Hele 85 procent af de adspurgte SMV’er (0 til 250 medarbejdere) vurderer, at verdensmålene guider deres strategiske udvikling. Det er et højt tal sammenlignet med de øvrige virksomheder, hvor det gør sig gældende hos kun 25 procent af de større virksomheder (250 – 4.999 medarbejdere) og 43 procent af de største (5.000 – 50.000) medarbejdere). Det indikerer en ikke overraskende omstillingsparathed hos de mindre virksomheder til at få målene helt ind i kerneforretningen.

Verdensmålene gode til ekstern og intern kommunikation

I spørgsmålet om, hvordan virksomhederne arbejder med verdensmålene, svarer en stor del af virksomhederne, at målene er med til at promovere bæredygtighed både internt (59 procent) og eksternt (65 procent). Kun lidt over en tredjedel svarer, at målene er med til at guide den strategiske udvikling i virksomheden. Det tegner et billede af verdensmålene som et rammeværk, der er nemt at kommunikere. Vi så dog gerne, at en langt større del af virksomhederne begynder at arbejde med målene strategisk til at forretningsudvikle og reducere negative indvirkninger på samfundet.

(Uddrag fra Nordic businesses and the 2030 agenda: Global Compact Nordic Survey 2019)

Mere støtte fra nationale regeringer til arbejdet med målene efterlyses

En del af de adspurgte virksomheder efterlyser mere støtte fra deres nationale regeringer i deres arbejde med verdensmålene. 37 procent siger således, at de oplever ingen eller utilstrækkelig støtte. Derudover meddeler 57 procent af virksomhederne at deres regeringers handlingsplan for verdensmålene har haft ingen eller minimal indflydelse på virksomhedernes arbejde med verdensmålene. Det vidner om, at privatsektoren i højere grad skal inddrages i nationalplaner for verdensmålene, og at virksomheders bidrag i mere detaljeret omfang skal indregnes i planerne.

Læs hele analysen og læs mere om vores arbejdsgruppe for verdensmålene.

Vi afholder Nordisk Global Compact Møde i Helsinki d. 31. oktober til 1. november 2019, og hvis din virksomhed er medlem af Global Compact er du inviteret!

Global Compact

10 danske topledere: Derfor er menneskerettigheder vigtige for vores…

Den 10. december i år er det 70 år siden én af de vigtigste erklæringer i menneskets historie blev vedtaget: FN’s Verdenserklæring om Menneskerettighederne. Med sine 30 artikler havde erklæringen en ambition om at skabe en verden, hvor alle mennesker kan leve et værdigt og frit liv, og 70-året giver derfor anledning til refleksion over, hvilken rolle menneskerettigheder spiller i dag.

Menneskerettigheder er én af hjørnestene i UN Global Compact’s 10 principper og i GCDK’s arbejde, og som Global Compact-medlemsvirksomhed forpligter man sig til at respektere og støtte dem i sit virke. Blandt de danske medlemsvirksomheder er der stor interesse for at samarbejde om, hvordan man gør det på den bedst mulige måde i sin virksomhed med afsæt i FN’s Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhvervsliv. For selvom danske virksomheder pryder de mest kendte globale ranglister for ansvarlig forretning, og selvom Global Compact og masser af andre organisationer tilbyder brugbare værktøjer inden for området, kan menneskerettigheder være en vanskelig størrelse at arbejde med hos selv den største virksomhed.
Læs mere

Global Compact

Valg af bestyrelse

Den 24. oktober 2017 blev den stiftende generalforsamling i Global Compact Network Denmark afholdt i Industriens Hus, og det danske netværk blev formelt etableret. Netværkets bestyrelse blev på dagen valgt blandt 22 opstillede kandidater, og udgør syv repræsentanter fra danske virksomheder og tre fra medlemstypen organisationer. Læs mere