Global Compact

Debat: Klima og menneskerettigheder skal gå hånd i hånd

Det er afgørende at få en ambitiøs dansk klimalov, som også forholder sig til det internationale samarbejde. Når Danmark leverer vindmøller til andre lande, skal det sikres, at menneskerettighederne bliver håndhævet, skriver Global Compact og Folkekirkens Nødhjælp.

Af Sara Krüger Falk, direktør i Global Compact Network Denmark og Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp (oprindelig bragt på altinget.dk d. 6. december 2019)

Klimaforandringerne udgør en enorm udfordring for os alle. Hele kloden vil blive påvirket – både enkeltpersoner, organisationer og erhvervsliv.

I Global Compact og Folkekirkens Nødhjælp tager vi forskernes rapporter alvorligt. Vi bakker op om Paris-aftalens målsætning om ikke at overskride en global temperaturstigning på 1,5 grader i 2100 – også selvom det ser svært ud med den kurs, verden har lagt.

Hos Folkekirkens Nødhjælp ser vi hver dag de skæbnesvangre konsekvenser klimaforandringerne har for verdens fattigste. De mennesker, vi hjælper, rammes hårdere af klimarelaterede katastrofer.

Det kunne være den unge pige i Zimbabwe, der bliver inficeret med malaria efter at have overlevet en alvorlig oversvømmelse af hendes landsby. Eller det kunne være en far til seks børn, der mister størstedelen af sine afgrøder i en stormflod i Bangladesh og beslutter at migrere med sin familie ind i en usikker fremtid.

Klimaforandring er bad for business

I Global Compact – herunder erhvervslivet – er vi også stærkt bekymrede for udviklingen. Klimaforandringerne har og vil få store konsekvenser for produktion, værdikæder, handel og investeringer og vil byde på flere usikkerheder og forretningsmæssige risici.

Det er rent ud sagt bad business ikke at tage hånd om klimaforandringerne nu.

Derfor er det fantastisk, hvis vi kan få en ambitiøs dansk klimalov, der kan sætte gang i den grønne omstilling. Loven vil bidrage til at skabe tydelige rammer for den hurtige udvikling, der er nødvendig, og den vil sætte kursen for et grønnere Danmark både på kort og lang sigt.

Det er en afgørende forudsætning, at klimaloven bliver ambitiøs. Samtidig er det vigtigt, at der lukkes ned for enhver mulighed for eventuelle smuthuller, som på sigt kan resultere i et lavere engagement.

Nødvendigt med ambitiøse delmål

Vi skal sikre, at Danmark går forrest i målet om CO2-neutralitet, og det kræver markante omstillinger inden for især energi-, transport- og landbrugssektorerne. Heldigvis tyder regeringens 13 nye klimapartnerskaber på en systematisk tilgang på sektorniveau.

Vi håber, at engagementet opretholdes, og at man inden for partnerskaberne vil sætte ambitiøse delmål, så vi kommer sikkert i mål med 70 procentsreduktionen i udledte drivhusgasser i 2030.

Flere af de største danske virksomheder som for eksempel Ørsted, Novo Nordisk og TDC har desuden forpligtet sig til at sætte klimamål i overensstemmelse med 1,5 graders-scenariet gennem Global Compacts kampagne Business Ambition for 1,5.

Et afgørende punkt er også, at loven forholder sig til det internationale samarbejde. Klimaforandringerne er et globalt problem, og vi skal samarbejde internationalt for at finde løsningerne.

Helskindet gennem grøn omstilling

Danmark kan især bidrage med viden og løsninger, som kan sætte skub i den grønne omstilling og samtidig skabe vækst i dansk erhvervsliv. For danske virksomheder kan skabe god forretning i klimakampen – både ved at nedsætte deres klimaaftryk ved for eksempel energieffektiviseringer, men også ved at eksportere effektive, grønne teknologier og know-how globalt.

Vi skal dog huske, at disse løsninger aldrig må have en negativ påvirkning på lokalbefolkninger i de svageste samfundslag. Når Danmark leverer vindmøller, køleteknik og vandpumper til resten af verden, skal vi sikre, at internationale menneskerettigheder bliver håndhævet. Alle skal komme helskindet gennem den grønne omstilling.

Klimaforandringerne er en kæmpe udfordring og tegner et dystert fremtidsbillede, men det er vigtigt, at vi holder fast i håbet og muligheden for en lysere fremtid. Med en ambitiøs klimalov kan Danmark sætte en tydelig retning, der vil sparke gang i den kreativitet og de initiativer, der er nødvendige for, at 1,5 graders-målet kan nås.

Vi håber, at politikerne lytter, og at vi får en ambitiøs klimalov, der skaber resultater lokalt og tager ansvar globalt.

 

Global Compact

COP-rapportering: refleksioner og gode råd fra de dygtigste SMV’er

For to måneder siden løb seks mindre virksomheder med hæderen for at have lavet en særligt god Communication on Progress-rapport – Global Compact-medlemmernes årlige rapportering om samfundsansvar. Initiativet, som vi har døbt SMV COP, har til formål at give et skulderklap til de små virksomheder, der laver gode rapporter med få ressourcer, og dele best practice for bæredygtighedsrapportering med SMV’er. 

FSR – danske revisorers CSR-udvalg stod for bedømmelsen af rapporterne, og vi har tidligere delt deres gode råd til bæredygtighedsrapportering. Men hvilke tanker har de seks udvalgte virksomheder selv om den årlige rapport, dens udformning og funktion?

Vi stillede hver virksomhed tre spørgsmål om muligheder, udfordringer og gode råd til dem, der selv skal give sig i kast med en COP-rapport. Nedenfor kan du læse deres svar.

Hvad får din virksomhed ud af at rapportere på bæredygtighed?

Christina Dorff, Redaktør & Troels Børrild, Head of Responsible Investments, MP Pension:

Som medlemsejet pensionskasse er det ekstra vigtigt at være transparente omkring bæredygtighed. Vores rapport dokumenterer, at vi tager vores samfundsansvar alvorligt og giver omverden et indblik i, hvor langt vi er nået i at indfri vores mål.

Kirsten Mariager, Head of Sustainability, Danish Energy Management:

Udarbejdelsen af vores bæredygtighedsrapport har først og fremmest skabt mulighed for en unik inddragelse af medarbejderne. Det har bidraget til et internt ejerskab, hvor det er blevet tydeligt for medarbejderne, at deres daglige arbejde er en del af noget større og hvordan. Derudover har rapporteringen og arbejdet med FN’s Verdensmål åbnet op for nye forretningsområder og tiltrukket nye kunder.

Susanne Søndahl Wolff, Nordic Communications & Marketing Director, e-Boks:

Vi bliver mere bevidste om vores egen indsats, den skærper vores fokus, og så bruger vi det også som redskab til at følge op på de mål, vi har sat. Desuden er den et super godt dialogværktøj ud mod vores kunder og brugere.

Marianne Bjerrum Lai, Områdechef, Kunder & Samfund, VandCenter Syd:

Som vandselskab er vi betroet håndteringen af én af verdens vigtigste ressourcer, og på tværs af alt, hvad vi foretager os, er bæredygtighed et styrende princip. Vi er som offentligt ejet monopolvirksomhed i særlig grad forpligtet på at forvalte vores økonomi ansvarligt og tænke langsigtet – og bidrage til en bæredygtig udvikling. Derfor giver det værdi for os årligt at rapportere på bæredygtighed, så vi holder fokus på at reducere det aftryk vi sætter og sikre en mere effektiv ressourceudnyttelse.

Carsten Th. Pedersen, Administrationsdirektør, GrønlandsBANKEN:

Vi holder os selv ajour på vores initiativer på hele bæredygtighedsområdet, og så får vi også set og vurderet vores indsats med resten af vores virksomhedsstrategi.

Anne Vibeke Madsen, Head of Human Resources, BITZER Electronics:

Vi viser vore kunder, medarbejdere og andre interessenter, hvordan vi tager et samfundsmæssigt ansvar, og at det er en grundværdi i BITZER Electronics.

Hvad er de største udfordringer forbundet med at lave en god COP-rapport?

Anne Vibeke Madsen, Head of Human Resources, BITZER Electronics:

At få udvalgt de data, man vil have fokus på og få fortalt de relevante historier fra dagligdagen, der viser at vi lever værdierne.

Marianne Bjerrum Lai, Områdechef, Kunder & Samfund, VandCenter Syd:

VandCenter Syd har siden 2008 udgivet sin årlige ansvarlighedsrapport, så kunder og andre interessenter kan læse om vores tilgang til samfundsansvar. En af de udfordringer vi har er, at vores kunder typisk ikke kender os – ud over, at de har rent vand i hanen, og vandet forsvinder i kloakken efter brug. Interessenternes manglende kendskab påvirker væsentlighedsvurderingen. Vi lægger vægt på at involvere vores interessenter, og det er en udfordring at favne relevante cases i overensstemmelse med input og behov fra væsentlighedsvurderingen.

Carsten Th. Pedersen, Administrationsdirektør, GrønlandsBANKEN:

Med et mangeårigt arbejde for vores samfundsansvar i Grønland, er der mange i banken, som er involveret i vores CSR-arbejde, og vi har reelt set flere gode historier fra hverdagen end der er plads til i rapporten. Derfor er en af vores største udfordringer, udover at indhente meget data, at få prioriteret hvad der skal og ikke-skal med i rapporten.

Susanne Søndahl Wolff, Nordic Communications & Marketing Director, e-Boks:

Det kræver planlægning, og at man afsætter den fornødne tid til at få involveret de relevante bidragsydere i forretningen. For man kommer ikke gratis til en god COP-rapport. Men nu er rapporten jo ikke et mål i sig selv. Det er langt vigtigere, at man løbende genbesøger de mål, man har sat, så eventuel justering kan ske undervejs.

Christina Dorff, Redaktør & Troels Børrild, Head of Responsible Investments, MP Pension:

At skabe en rød tråd gennem hele rapporten og sikre, at indhold og design hænger sammen. For at gøre det skal der være en hovedansvarlig for rapporten, som har mandat til at træffe beslutninger undervejs.

Kirsten Mariager, Head of Sustainability, Danish Energy Management:

Det kræver, at der er en tovholder på projektet – én der har teten og følger op. Udfordringerne er selvfølgelig større allerførste gang man rapporterer, men allerede anden gang er det mere på rutinen. Så ved du, at rapporteringen kommer og hvornår, og hvad det kræver af inputs fra medarbejderne i virksomheden. Dermed er tidsforbruget, og risikoen for at begå de samme fejl, allerede blevet mindre.

Hvad er dine gode råd til andre SMV’er, som gerne vil løfte niveauet for deres bæredygtighedsrapportering?

Carsten Th. Pedersen, Administrationsdirektør, GrønlandsBANKEN:

Det er vigtigt at gøre det simpelt og enkelt. Bankens CSR-rapportering er blevet udviklet over mange år. Banken indhenter hvert år konstruktiv kritik på udkastet til bæredygtighedsrapporteringen, fordi vi hele tiden kan gøre det lidt bedre.

Marianne Bjerrum Lai, Områdechef, Kunder & Samfund, VandCenter Syd:

Der findes forskellige paradigmer for rapportering, og vi har gennem årene ladet os inspirere af flere forskellige paradigmer. Vi tilretter løbende rapporteringsrammerne, så det giver mest mulig værdi, og det er med til at løfte niveauet for rapporteringen. Vi erfarer, at det giver værdi at involvere hele organisationen i det årlige rapporteringsarbejde og ønsker her at synliggøre forbedringspotentialer. Transparens er en naturlig forlængelse af vores kultur, og det er vigtigt for rapporteringen at være transparente om både dilemmaer og succeser.

Christina Dorff, Redaktør & Troels Børrild, Head of Responsible Investments, MP Pension:

Hav noget væsentligt at fortælle, definér hvem rapportens målgruppe er, lav en tydelig intern rollefordeling og giv rapporten et udtryk, der matcher jeres brand.

Kirsten Mariager, Head of Sustainability, Danish Energy Management:

Et overordnet råd er, ikke at gøre rapporteringen sværere, end det er. Rapportering behøver ikke at være hverken tungt eller teoretisk. Det skal gøres på den måde, der giver mening for ens egen virksomhed. Både i forhold til omfang og tid. Derudover er det vigtigt, at rapporten har en form og et udtryk, så den kan bruges eksternt til at fortælle om virksomhedens bæredygtighed. Rapporten skal bruges aktivt og gøres til en del af virksomhedens DNA.

Susanne Søndahl Wolff, Nordic Communications & Marketing Director, e-Boks:

Start med at lade andre læse jeres rapport og hør deres kommentarer. Får de et klart indtryk af, 1) hvad det er for et bidrag, I leverer, 2) hvad jeres mål er for en mere bæredygtig samfundsudvikling samt 3) hvordan I vil opfylde disse mål. Løb hellere efter færre realistiske mål end flere. Det kan også motivere internt i organisationen til at bakke op og sikre, at I kommer i mål.

Anne Vibeke Madsen, Head of Human Resources, BITZER Electronics:

At starte i det små og sørge for at undervise/kommunikere og involvere medarbejderne, så de kan identificere sig med indsatsområderne. Fx undervise medarbejderne i Code of Conduct eller via sponsorater sørge for at betale tilbage til samfundet.

Det absolut vigtigste er at få commitment fra ledelsen til at arbejde med området og at der bliver sat handling bag de fine ord.

Læs mere om SMV COP eller dyk direkte ned i de tre tips fra FSR – danske revisorers CSR-udvalg.

Global Compact

Kom i praktik hos Global Compact Network Denmark i…

Brænder du for bæredygtighed i dansk erhvervsliv?

Global Compact Network Denmark (GCDK), som er det lokale netværk for FN’s Global Compact, blev stiftet i oktober 2017 og har været i en rivende udvikling lige siden. Derfor er vi på udkig efter en udadvendt, ambitiøs og dygtig praktikant, som kan hjælpe sekretariatet med intern koordinering, event management, kontakt med medlemsvirksomheder og kommunikation.

Som praktikant hos GCDK får du et helt unikt indblik i bæredygtighedsagendaen i Danmark. Du vil komme tæt på alle de danske virksomheder og organisationer, der arbejder med ansvarlighed og bæredygtighed, herunder innovation, menneskerettigheder, miljø og anti-korruption. Samtidig vil du komme helt ind i maskinrummet i Global Compact Network Denmark, der er del af en global organisation med netværk i over 65 lande. Du vil indgå på lige fod med de øvrige ansatte, og dine opgaver vil bl.a. bestå i følgende:

  • Koordinering og assistance på to af GCDK’s flagskibsprojekter Young SDG Innovators Programme og Verdensmål i Værdikæden
  • Koordinering af medlemsaktiviteter, herunder planlægning af konferencer, workshops og seminarer
  • Vedligeholdelse af medlemsdata, herunder løbende kontakt med medlemsorganisationer
  • Kommunikation via hjemmeside og SoMe platforme
  • Varetagelse af diverse ad hoc-opgaver.

Praktikopholdet giver dig således masser af konkrete erfaringer, der vil ruste dig til din videre karriere. Samtidig opbygger du undervejs et stærkt netværk bestående af både virksomheder, NGO’er, brancheorganisationer og interesseorganisationer, der arbejder med bæredygtighed.

Det vigtigste er, at du:

  • Har interesse for virksomheders arbejde med bæredygtighed og ansvarlighed
  • Har administrativt tæft og er struktureret af natur
  • Er dygtig til at formulere dig skriftligt både på dansk og engelsk
  • Er omstillingsparat og befinder dig godt i en organisation, hvor tempoet er højt.
  • Er hurtig til at sætte dig ind i nye projekter og arbejdsgange i en organisation i udvikling

Det er en fordel, hvis du har erfaring fra en medlemsorganisation, hvis du har arbejdet i CRM-systemer, eller hvis du før har koordineret og/eller afviklet arrangementer.

Praktikken er ideelt 37 timer om ugen løbende fra 1. februar 2020 til 31. juli 2020. Vi er dog fleksible med hensyn til eventuelle studiekrav. Kandidater der har afsluttet deres uddannelse kommer ikke i betragtning. Vi kan tilbyde mindre kompensation i henhold til din studieordning samt betalt frokostordning.

Hvis du har spørgsmål til praktikforløbet kan du kontakte Network Manager Joachim Christensen på joachim@globalcompact.dk eller ringe til GCDK Sekretariatet på 88 61 82 00.

Send din ansøgning til info@globalcompact.dk inden ansøgningsfristen den 1. november 2019. Vi vurderer løbende de indsendte ansøgninger og afholder løbende samtaler. Vi opfordrer dig derfor til at indsende din ansøgning hurtigst muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig.

De bedste hilsener GCDK Sekretariatet            

Global Compact

Verdensmålene fylder fire: Sådan arbejder de nordiske virksomheder med…

Verdensmålene (SDG’erne) er blevet mere integrerede og indflydelsesrige i strategierne hos de nordiske Global Compact medlemsvirksomheder. Men målene er stadig svære at måle på og arbejde med. Det er nogle af konklusionerne i vores nye rapport udgivet i samarbejde med Nordisk Ministerråd.

For fire år siden tog 193 medlemsnationer en historisk beslutning om at indføre 17 verdensmål. Målene blev sat i verden for at hjælpe os frem mod en bæredygtig verden i 2030. En verden fri for ekstrem fattigdom, med bedre uddannelse og mindre ulighed og med færre drivhusgasser i atmosfæren, for at nævne bare nogle af målene.

Det var ikke første gang, at FN-nationerne satte bæredygtighedsmål for verden. De forhenværende Millennium Development Goals (MDG’erne) satte kursen fra 2000 til 2015 med ambitioner for blandt andet reduktion af fattigdom, drastisk nedsættelse af børnedødelighed og uddannelse af børn. Men der var politisk stemning for at lave en endnu mere ambitiøs plan frem mod 2030, og flere skulle sidde med om bordet for at definere vejen – herunder private virksomheder.

Norden er langt med verdensmålene

I Norden er vi sammenlignet med andre lande kommet godt fra start med verdensmålene. I den nyeste Sustainable Development Report fra Bertelsmann Stiftung – lavet i samarbejde med FN’s Sustainable Development Solutions Network – ligger Danmark, Sverige og Finland således i top tre over de lande, som er længst i opnåelsen af målene. Men hvor langt er de nordiske virksomheder med verdensmålene her fire år efter de kom til verden?

Det undersøgte vi i samarbejde med de nordiske Global Compact netværk og Nordisk Ministerråd. En forkortet version af undersøgelsen blev udgivet før sommeren, men nu er vi klar med den lange rapport. Herunder kan du læse de vigtigste punkter.

Status på nordiske Global Compact-medlemmers arbejde med verdensmålene

Stor opbakning fra topledelsen til verdensmålene

Kun 14 procent af de nordiske Global Compact-virksomheder oplever finansielle udfordringer forbundet med at arbejde med verdensmålene, og ni ud af ti af virksomhederne har støtte fra deres topledelse i arbejdet med målene. Samtidig oplever over 90 procent ikke udvælgelsen af mål som en udfordring. Det vidner om, at 2030-rammeværket er blevet en vigtig brik internt for de fleste Global Compact-virksomheder.

Svært at rapportere og finde KPI’er på målene

Dog oplever virksomhederne også en del udfordringer med at arbejde med målene. Knap halvdelen af de adspurgte virksomheder finder det vanskeligt at formulere indikatorer og KPI’er for opnåelsen af verdensmålene, og 43 procent har problemer med at oversætte målene til en forretningskontekst. 28 procent oplever udfordringer med at definere og skabe håndgribelige bidrag til målene.

(Uddrag fra Nordic businesses and the 2030 agenda: Global Compact Nordic Survey 2019)

SMV’erne går forrest med verdensmål i forretningsstrategi

Hele 85 procent af de adspurgte SMV’er (0 til 250 medarbejdere) vurderer, at verdensmålene guider deres strategiske udvikling. Det er et højt tal sammenlignet med de øvrige virksomheder, hvor det gør sig gældende hos kun 25 procent af de større virksomheder (250 – 4.999 medarbejdere) og 43 procent af de største (5.000 – 50.000) medarbejdere). Det indikerer en ikke overraskende omstillingsparathed hos de mindre virksomheder til at få målene helt ind i kerneforretningen.

Verdensmålene gode til ekstern og intern kommunikation

I spørgsmålet om, hvordan virksomhederne arbejder med verdensmålene, svarer en stor del af virksomhederne, at målene er med til at promovere bæredygtighed både internt (59 procent) og eksternt (65 procent). Kun lidt over en tredjedel svarer, at målene er med til at guide den strategiske udvikling i virksomheden. Det tegner et billede af verdensmålene som et rammeværk, der er nemt at kommunikere. Vi så dog gerne, at en langt større del af virksomhederne begynder at arbejde med målene strategisk til at forretningsudvikle og reducere negative indvirkninger på samfundet.

(Uddrag fra Nordic businesses and the 2030 agenda: Global Compact Nordic Survey 2019)

Mere støtte fra nationale regeringer til arbejdet med målene efterlyses

En del af de adspurgte virksomheder efterlyser mere støtte fra deres nationale regeringer i deres arbejde med verdensmålene. 37 procent siger således, at de oplever ingen eller utilstrækkelig støtte. Derudover meddeler 57 procent af virksomhederne at deres regeringers handlingsplan for verdensmålene har haft ingen eller minimal indflydelse på virksomhedernes arbejde med verdensmålene. Det vidner om, at privatsektoren i højere grad skal inddrages i nationalplaner for verdensmålene, og at virksomheders bidrag i mere detaljeret omfang skal indregnes i planerne.

Læs hele analysen og læs mere om vores arbejdsgruppe for verdensmålene.

Vi afholder Nordisk Global Compact Møde i Helsinki d. 31. oktober til 1. november 2019, og hvis din virksomhed er medlem af Global Compact er du inviteret!

Nyheder

Tre gode råd til SMV’ers bæredygtighedsrapportering

Under titlen SMV COP 2019 hyldede vi i torsdags for første gang de bedste COP-rapporter fra vores SMV-medlemsvirksomheder i samarbejde med FSR – danske revisorer. Det skete til et fyldt arrangement på Carlsberg Akademi, og det var GrønlandsBANKENe-Boks A/S, MP Pension, Lodam Electronics A/S (nu BITZER Electronics A/S), Vandcenter Syd A/S og Danish Energy Management A/S der løb med hæderen (du kan læse mere om dette her).

Formålet med SMV COP er blandt andet at inspirere andre SMV’er i arbejdet med at rapportere på Global Compacts 10 Principper om ansvarlighed og verdensmålene. Men hvad er god rapportering egentlig, når man er en mindre virksomhed med begrænsede ressourcer? Og hvor mange kræfter skal man lægge i det? Det var nogle af de spørgsmål, der blev rejst til arrangementet i torsdags. Mens flere af de fremhævede virksomheder berettede om, hvordan en god bæredygtighedsrapport kan have stor værdi for eksempelvis interessenter, brand og den interne arbejdskultur, blev det også klart, at rapporteringen hurtigt kan blive en tids -og ressourcekrævende affære. Og nogle gange også en affære, der kræver hjælp fra eksterne partnere.

Som medlemsvirksomhed skal man årligt rapportere på Global Compacts 10 principper og genbekræfte medlemskabet og forpligtelserne på topledelsesniveau, men der er ikke specifikke krav for omfanget af en COP-rapport. Dette afhænger for eksempel af virksomhedens størrelse og hvor moden den er i sit bæredygtighedsarbejde. Alligevel er FSR – danske revisorers CSR-udvalg kommet frem til tre gode tommelfingerregler for bæredygtighedsrapportering i alle slags SMV’er baseret på de 38 rapporter, som blev sendt ind under SMV COP-kampagnen. Dem gennemgår vi her med gode eksempler fra de seks særligt udvalgte COP-rapporter.

Tre huskeregler til bæredygtighedsrapportering i SMV’er

1. Fortæl hvem I er – og forklar jeres forretningsmodel – så dem, der læser jeres rapport, kan sætte rapportens informationer og data ind i en klar kontekst. Det letter læsevenligheden og er med til at sikre en bedre forståelse af rapportens fokus og oplysninger.

Blandt de seks rapporter fremhæver CSR-udvalget blandt andet COP-rapporten fra VandCenter Syd for dens logiske struktur og tilføjer, at ”særligt beskrivelsen af forretningsmodellen på side fire er let forståelig, og grafikken går igen og skaber genkendelighed for læseren” Også MP Pensions oversigt på side fire og fem giver et hurtigt overblik over virksomheden og de væsentligste bæredygtighedsinformationer, mens oversigten over kerneaktiviteter og værdiskabelse på side syv i e-Boks’ rapport også får ros af udvalget.

(Uddrag af COP-rapporten fra VandCenter Syd)

2. Sæt tydelige mål og fortæl om de resultater I har opnået i den periode, rapporten dækker, samt forklar positive og negative udviklinger. Inddrag kvantitative data, og om muligt også historiske data til at understøtte jeres fortælling om udviklingen.

CSR-udvalget fremhæver særligt Lodam Electronics’ (nu Bitzer Electronics) rapport for dens brug af data, der går flere år tilbage, og tilføjer blandt andet, at det ”skaber transparens om udviklingen i energiforbruget, hvilket sjældent ses for virksomheder i den størrelse”. Også GrønlandsBANKENs rapport bliver fremhævet for at inkludere et afsnit, der evaluerer bankens arbejde med samfundsansvar. Det viser efter udvalgets opfattelse god refleksion fra virksomhedens side.

(Uddrag af COP-rapporten fra GrønlandsBANKEN)

3. Vær selektiv i brugen af billeder og grafik i rapporten – brug dem så de understøtter budskaber i teksten og viser sammenhænge, der ellers kræver mange ord at forklare. Rapporten er en kilde til information for mange interessenter, og informationerne skal fremstå troværdige.

Her er ovenstående uddrag fra VandCenter Syd også et godt eksempel på visuelle elementer, som formår at understøtte og forklare det skriftlige. Derudover får GrønlandsBANKEN også anerkendelse af CSR-udvalget for deres rapports enkle og informative struktur, mens Danish Energi Managements rapport bliver fremhævet for dens visuelt flot fremstillede oversigt over virksomhedens relation til verdensmålenes delmål.

(Uddrag af COP-rapporten fra Danish Energy Management)

Du kan læse mere om de seks virksomheder og deres rapporter i vores SMV COP 2019 publikation (pdf). Alle COP-rapporter kan findes via Global Compacts globale hjemmeside.

Baseret på den store interesse for SMV COP-initiativet og eventet i torsdags planlægger vi i netværket at afholde endnu et arrangement inden længe om god COP-rapporteringspraksis for SMV’er. Hold øje med vores events-side og vores tilmeld vores nyhedsbrev.

Nyheder

GrønlandsBANKEN og e-Boks blandt de bedste mindre virksomheder til…

De danske små og mellemstore virksomheder (SMV) kan også lave gode bæredygtighedsrapporter. Det beviser blandt andre GrønlandsBANKEN og e-Boks, der er blandt de seks SMV’er, der i dag bliver fremhævet for deres rapportering på samfundsansvar. Global Compact Network Denmark og FSR – danske revisorer står bag det nye initiativ ”SMV COP 2019”, som skal motivere andre SMV’er til at løfte deres bæredygtighedsarbejde.

I de senere år har der været meget opmærksomhed om de største danske virksomheders arbejde med at rapportere om samfundsansvar. Det skyldes blandt andet, at de 1000 største virksomheder er underlagt krav om at rapportere om samfundsansvar og det forhold, at de store virksomheder typisk har dedikerede ressourcer, der arbejder med området. I den sammenhæng er de mindre virksomheder ofte blevet overset.

Det bliver der lavet om på i dag med lanceringen af ”SMV COP 2019”. SMV COP-listen er en liste med seks SMV’er, som har udarbejdet eksemplariske bæredygtighedsrapporter. Udover GrønlandsBANKEN og e-Boks A/S er MP Pension, Lodam Electronics A/S (nu BITZER Electronics A/S), Vandcenter Syd A/S og Danish Energy Management A/S også at finde på listen.

Formålet er at hylde SMV’ers rapportering på bæredygtighed, inspirere andre SMV’er i arbejdet med at rapportere på Global Compacts 10 Principper om ansvarlighed, og motivere SMV’er generelt til at påbegynde arbejdet med bæredygtighed.

Birgitte Mogensen, formand for CSR-udvalget hos FSR – danske revisorer udtaler:

Det er virksomheder fra forskellige brancher, der har fundet vej til listen. De seks virksomheder viser, at det er muligt for alle størrelser af virksomheder at arbejde med samfundsansvar og udarbejde en god rapport, der kommunikerer klart til interessenter. Jeg håber, at de seks rapporter kan være til inspiration for andre virksomheder, så de også kan lave en god rapport der klart tydeliggør mål, indsatser og resultater, og at alle virksomheder har en synergi mellem det ordinære strategiarbejde og arbejdet med samfundsansvar.

SMV’erne er afgørende for Danmarks bidrag til verdensmålene

Med 99 procent af den samlede virksomhedsmængde, udgør Danmarks ca. 300.000 virksomheder rygraden i dansk erhvervsliv og er helt centrale i store virksomheders globale værdikæder. Mens den enkelte SMV’s miljømæssige og sociale aftryk er forholdsvis lille, er det samlede aftryk for danske SMV’er betydeligt. Deres arbejde er således afgørende for, at Danmark opnår FN’s 17 verdensmål, som blandt andet skal sikre udryddelse af ekstrem fattigdom globalt, samt mindre CO2 i atmosfæren i 2030.

Direktør i Global Compact Network Denmark, Sara Krüger Falk, uddyber:

Vi ser et stigende engagement i bæredygtighedsagendaen fra de danske SMV’er. Derfor er tiden også moden til at motivere og inspirere dem i deres bæredygtighedsarbejde – herunder hvordan man rapporterer. Én af vores missioner er, at flere mindre virksomheder skal få øjnene for det forretningspotentiale, der ligger i at være en ansvarlig virksomhed. At minimere sit negative aftryk på omverdenen og maksimere sine positive bidrag gennem nye bæredygtige løsninger bør være Danmarks nye forretningsmantra for alle slags virksomheder.

Over foråret og sommeren har små -og mellemstore virksomheder haft muligheden for at indsende deres COP-rapport til vurdering hos FSR – danske revisorer. Det er SMV-medlemmer af FN’s Global Compact som har haft mulighed for at indsende, og det er den årlige ”Communication on Progress” (COP) rapport til Global Compact, der ligger til grund for vurderingerne. I denne rapport forpligter virksomhederne sig til at rapportere inden for områderne menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, anti-korruption og miljø.

SMV COP-listen 2019 bliver præsenteret i dag på Carlsberg Akademi.

Læs mere om de seks COP-rapporter, og hvad der ligger til grund for vurderingerne.

Læs mere om SMV COP 2019


SMV COP-listen 2019
  • Danish Energy Management A/S
  • e-Boks A/S
  • GrønlandsBANKEN A/S
  • Lodam Electronics A/S
  • MP Pension
  • VandCenter Syd A/S
Kontakt

Joachim Marc Christensen
Network Manager
joachim@globalcompact.dk
+45 26 92 99 75

Kontakt

Josefine Ellen-Marie Jørgensen
Konsulent
Jjo@fsr.dk
+45 41 93 31 41
Nyheder

SMV’ernes frivillige rapportering om samfundsansvar hyldes

Med SMV COP 2019 hylder Global Compact Network Denmark og FSR – danske revisorer den gode rapportering om samfundsansvar blandt de danske SMV’er. Målet er at inspirere og motivere andre SMV’er til at komme i gang med rapporteringen.

Aldrig før har der været mere fokus på samfundsansvar, bæredygtighed og FN’s verdensmål i virksomheders strategi og forretning. Ansvaret for virksomheders CSR-politik flytter flere og flere steder ud af kommunikationsafdelingen og ind på direktionsgangen. Gennem transparent CSR-rapportering om mål og fremdrift, kan virksomheder vinde tillid hos deres interessenter, tiltrække ny kapital og opnå konkurrencefordele.

Hvert efterår hyldes udvalgte store danske virksomheder for deres CSR-rapportering med FSR – danske revisorers CSR-pris. I år er SMV’ernes rapportering i centrum. Global Compact Network Denmark og FSR – danske revisorer har søsat initiativet SMV COP 2019. Initiativet skal samle den bedste rapportering om samfundsansvar fra danske SMV’ere, der har tilsluttet sig Global Compact’s ti principper. Målet er at inspirere og motivere SMV’er til at påbegynde at rapportere på deres arbejde inden for menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø/klima og anti-korruption. Direktør for Global Compact Network Denmark, Sara Krüger Falk, udtaler:

Gennemsigtighed og dokumentation er en central del af det at være en ansvarlig virksomhed i dag, og derfor ser vi gerne, at flere SMV’er sætter fokus på god rapportering. Over halvdelen af vores medlemsvirksomheder er SMV’er, og med SMV COP 2019 vil vi fremhæve dem, som er særligt dygtige til at kommunikere om deres bæredygtighedsarbejde. Vi vil vise vejen for andre SMV’er med best practice og forhåbentlig bevise, at god rapportering ikke kræver uendelige ressourcer.

300.000 SMV’er kan gøre en kæmpe forskel

SMV’erne udgør rygraden i dansk erhvervsliv, og er helt centrale i store virksomheders globale værdikæder. Den enkelte SMV’s miljømæssige og sociale aftryk er forholdsvis lille, men ser man de 300.000 SMV’ere som en samlet gruppe, er aftrykket massivt. SMV’er udgør omkring 99% af alle danske virksomheder og ifølge Dansk Industri udgør de 94% af Danmarks højvækstvirksomheder. SMV’er kan derfor være en markant bidragsyder til at løse nogle af klodens store udfordringer. Med SMV COP 2019 tager Global Compact Network Denmark og FSR – danske revisorer det første skridt til at hylde dem, der tager ansvar og er transparente om deres politikker, mål og resultater i CSR-arbejdet gennem god rapportering. Birgitte Mogensen, formand for FSR – danske revisorers CSR-udvalget, udtaler:

Det er meget relevant at hylde disse virksomheder. De vælger at rapportere frivilligt. De gør det fordi for dem er der en naturlig synergi mellem strategiarbejde, forretningsudvikling og det at tage samfundsansvar. Og at fortælle omverdenen derom i en rapportering. Specielt når man er en lille virksomhed, med ambitioner om at vokse sig større, er det vigtigt at få gode rapporteringsvaner ind fra start. Vi er i FSR - danske revisorer glade for at bidrage til, at SMV-virksomheder får værdi ud af gode rapporteringsvaner. Og det er vores mål, at revisorerne hjælper endnu flere på denne vej og dermed understøtter tillid i interessentkredsen blandt de danske SMV-virksomheder.

Liste offentliggøres 12. september i København

Medlemmer af Global Compact forpligter sig til årligt at rapportere om bæredygtighed i en såkaldt ”Communication on Progress” (COP) rapport, og det er disse rapporter Global Compact Network Denmark og FSR – danske revisorer har efterspurgt i SMV COP 2019. Slutresultatet bliver en liste over COP-rapporter der udmærker sig. Listen vil blive offentliggjort på et dialogmøde den 12. september 2019. Alle er velkomne til at deltage og blive inspireret af virksomhedernes gode COP-rapportering.

Der åbnes for tilmeldinger den 06. august 2019globalcompact.dk/annoncering-smv-cop-2019/

Nyheder

Idékatalog: Sådan kan virksomheder bruge bæredygtighed til at tiltrække…

Sidste uge holdt Global Compact Network Denmark workshop for virksomheder om, hvordan verdensmålene kan blive brugt til at tiltrække og fastholde unge talenter. Det kom der mange spændende tanker og ideer ud af, som vi har sammenfattet nedenfor.

Unges tillid til erhvervslivet er faldende. Ifølge Deloittes seneste Millennial Survey mener 75 procent af unge mellem 25 og 36 år, at virksomheder fokuserer på deres egen dagsordener fremfor for det bredere samfunds. 80 procent mener, at virksomheders succes skal vurderes på mere end den økonomiske performance, og millennials der (efter deres mening) arbejder i profitorienterede virksomheder har større tendens til at søge videre.

Det er blot nogle af de statistikker, der underbygger, at unge i højere grad stiller krav til deres nuværende og kommende arbejdsgiveres ansvarlighed. Millennials-generationen vil arbejde med erhvervsledere, der er proaktive omkring at skabe en positiv indvirkning på samfundet, og som er lydhøre over for medarbejdernes behov. Det betyder, at virksomheder skal gøre en større indsats på bæredygtighedsområdet for at tiltrække unge talenter. Men hvordan?

Kommuniker dit bæredygtighedsarbejde og giv de unge ansvar

Det undersøgte vi til en workshop i forbindelse med Dansk Industris årlige verdensmålskonference. Deltagerne fik helt konkret stillet spørgsmålet: Hvilke nye tiltag, baseret på bæredygtighed, kan din virksomhed igangsætte for at tiltrække unge talenter?

Målet med idégenereringen var ikke at blive enige om de bedste løsninger, men at sætte en diskussion og refleksion i gang. Alligevel kom der mange gode ideer og tanker ud af det, og dem har vi samlet nedenfor.

  • Fortæl den gode historie. Flere virksomheder bør blive bedre til at kommunikere om deres eksisterende bæredygtighedsarbejde. Det er nødvendigt for at nå ud til de unge. Gode narrativer, som dækker bredt og fokuserer på de enkelte medarbejderes bidrag er med til at signalere, at virksomheden har fokus på at inddrage medarbejderne i dagsordenen. Dog er det i dette henseende vigtigt at være troværdig omkring arbejdet og transparent omkring de ting, man som virksomhed kan forbedre.
  • Skab bedre forbindelse til universiteterne. Virksomhederne bør skabe en bedre tilknytning til universiteterne, da det netop er her, at mange studerende danner sig et mening om, hvilke virksomheder de gerne vil arbejde for. Dette kan fx opnås ved at tilbyde case-historier til undervisning samt tilbyde de studerende mulighed for erhvervskandidater, speciale- og bachelorsamarbejder, samt betalt praktik.

     

  • Husk diversiteten. Virksomhederne skal generelt være mere opmærksomme på deres interne diversitet i forhold til køn, etnicitet og alder. Deloittes Millennial Survey viser for eksempel, at unge er mere positivt stillede over for de virksomheder, som har en høj diversitet i ledelsen. Samtidig viser forskning også, at diversitet er godt for de kreative processer og for virksomhedens bundlinje.

  • Involver medarbejderne i forretningsudviklingen. Virksomhederne bør lade flere af deres unge medarbejdere udvikle nye forretningsmodeller og sætte spørgsmålstegn ved de gamle, og generelt involvere dem i udviklingen af deres forretning. Det kan skabe en kultur og et arbejdsmiljø som tiltrækker andre unge mennesker. Tiltag som fx interne udviklingsforløb, talentprogrammer eller mentorprogrammer kan oprettes, hvor de unge medarbejdere bliver hørt og er med til at udvikle virksomheden og dem selv.

  • Fokuser på bæredygtighed på arbejdspladsen. Virksomhedens fokus på bæredygtighed bør afspejles i virksomhedens nære arbejdsforhold. Det kan indebære helt konkrete tiltag som anvendelse af LED-pærer, omstilling til grøn elektricitet (fx solceller eller vindmøller), bedre sortering af affald, eller indsættelse af (el-)cykler til rådighed for medarbejderne. Man kunne derudover sikre at uniformer og andet kontormateriel er produceret bæredygtigt og med omtanke for både miljø og arbejdsforhold, eller at der er aftaler om fornuftig disponering af overskydende mad fra kantinen, fx i form af et samarbejde med Too Good To Go eller lokale herberg for at reducere madspild.

  • Man behøver ikke at opfinde den dybe tallerken. Man kan nå langt ved at gøre brug af eksisterende tiltag som fx Communication Case Competition og Dentsu Brand Battle og deltage i større kampagner som fx Global Compact Network Denmarks SDG Pioneers-kampagne og Young SDG Innovators Programme.

Der kom mange gode, konkrete tiltag på bordet til workshoppen, men mange af deltagerne var også enige om, at de virksomheder, hvori bæredygtighed er en integreret del af kerneforretningen, vil have nemmest ved at tiltrække de unge talenter. Hvis det bliver en del af fortællingen, missionen og visionen i en virksomhed, bliver det også mere naturligt en del af den interne kultur og kommunikationen udadtil.

Processen

Ovenstående punkter er baseret på ideer genereret af deltagerne til Global Compact Network Denmarks workshop under verdensmålskonferencen ”Verdensmål i Virksomheder” den 15. maj 2019.

Før workshoppen blev der blandt andet præsenteret en række tal fra Deloittes Millennial Survey, som viser en stigende mistro blandt verdens unge til, at virksomhederne er en del af løsningen på verdens problemer. På baggrund af dette var der derfor inviteret en række millennials til at deltage i workshoppen. Deres opgave var at udfordre workshopdeltagernes tankegange for til sidst at skulle udvælge og præsentere den idé fra bordet, som de syntes var den bedst.

Workshoppen, som også indeholdt oplæg fra Impactful Jobs, RGS Nordic og Chr. Hansen, var sat op efter metoden Crazy8. Her havde workshop-deltagerne i alt 8 minutter til at finde på 8 ideer, der skulle svare på workshoppens overordnede spørgsmål.

Efterfølgende fik workshopdeltagerne 3 minutter til at udvælge én idé og brygge videre på den, inden den skulle præsenteres for de øvrige deltagere ved bordet.

Temaet og workshoppen er en del af et øget fokus på unge menneskers potentiale til at bidrage til verdensmålene gennem entreprenørskab og forretningsudvikling, som Global Compact Network Denmark lancerede med Tuborgfondet i februar måned i år.

Læs mere om Global Compact Network Denmarks udviklingsprogram for unge professionelle, Young SDG Innovators Program. Programmet starter i september 2019.

Nyheder

Charlotte Sølling of MP Pension wins the title of…

Five nominees were shortlisted for the title of this year’s SDG Pioneer in Denmark. An external committee has individually assessed each candidate and the winner has been found: Charlotte Sølling, ESG Manger at Danish pension fund MP Pension.

Global Compact Network Denmark’s Executive Director Sara Krüger Falk surprised Charlotte Sølling in the canteen at MP Pension to hand over the winner diploma and a Global Goals football.

As an ESG Manager at MP Pension’s team for Responsible Investments, Charlotte is responsible for managing the fund’s global screening of companies in its portfolio to make sure that the investments are not breaching the ten principles of the Global Compact or obstructing sustainable business conduct. Judging from CEO Jens Munch Holst’s remarks Charlotte is very well-liked and respected at MP Pension:

“Those of us who know Charlotte understand that she  contributes enormously to accelerate the sustainable transition and responsibility among those companies that MP Pension invests in. Therefore, I’m incredibly happy that she has been awarded the title of this year’s Danish SDG Pioneer today from a shortlist of five passionate young professionals.”

Charlotte has been one of five nominees for the title which have included young employees from a variety of different sectors including the food and building industries. The race was close between the five nominees, as all of them have made and are making extraordinary contributions to address some of the global problems put forth by the Sustainable Development Goals. However, based on the assessment of the external committee, which counts six of the most prominent voices within sustainability in Denmark, the title was granted to Charlotte Sølling.

What happens next?
This year’s SDG Pioneer will get the chance to deliver the closing remarks at the annual SDG Conference in the Confederation of Danish Industry on May 15, and more importantly she will enter the global SDG Pioneers campaign for the chance to become among 10 global SDG Pioneers who will be recognized during the UN General Assembly in September 2019.

Furthermore, Global Compact Network Denmark will invite Charlotte to a selection of events and activities throughout the rest of 2019 and the beginning of 2020.

About the campaign
The title of this year’s SDG Pioneer is awarded to a young professional from a Global Compact member company (aged 35 or under) committed to advancing the UN Sustainable Development Goals.

The Danish campaign is part of the UN Global Compact’s annual SDG Pioneers initiative which recognizes 10 SDG Pioneers from around the world. 17 local networks, including the Dutch and Egyptian, have participated in the campaign, and member companies have had the chance to nominate candidates until April 15, 2019.

This year’s campaign is part of the UN Global Compact and the Tuborg Foundation’s efforts to strengthen the engagement of young professionals from the business community in innovating and aligning business to the Global Goals. This is done in recognition of the need for new solutions and other ways of thinking – and for the young generation to be more involved in accelerating innovation to achieve the Sustainable Development Goals in 2030.

Nyheder

Her er de nominerede til titlen som årets SDG…

I de seneste to måneder har Global Compact Network Denmark (GCDK) været på udkig efter årets SDG Pioneer i Danmark – en person der har gjort en særlig indsats på vegne af deres virksomhed for at nå ét eller flere af FN’s verdensmål. Nu er de fem nominerede til titlen fundet.

Global Compact medlemsvirksomheder har i løbet af foråret kunnet indstille unge medarbejdere (35 år eller under) til titlen som årets SDG Pioneer i Danmark. Nu er der lukket for indstillinger, og GCDK’s sekretariat har fundet frem til de fem stærkeste kandidater, som er med i opløbet til at få titlen.

De nominerede blev offentliggjort i dag på Global Compact Network Denmark’s Årsdag af Uddannelses -og forskningsminister Tommy Ahlers, hvor de også hver især præsenterede deres arbejde, drivkraft og ambitioner omkring verdensmålene. 

Og de nominerede er…
De nominerede til titlen som årets SDG Pioneer er blevet udvalgt fra et stærkt kandidatfelt gennem en intern evalueringsproces, hvor der har været særligt fokus på kandidaternes arbejde med innovative løsninger samt deres evne til at inspirere, involvere og engagere både kollegaer og stakeholders i bæredygtighedsagendaen.

De fem nominerede er således blevet udvalgt på baggrund af deres ekstraordinære indsats og stærke resultater, når det kommer til at nå verdensmålene gennem deres arbejde.

Her er de fem nominerede:

Nassera Ahmed

Titel: Sustainability Specialist
Virksomhed: Chr. Hansen Holding A/S

Julia Williams

Titel: Sustainability Coordinator
Virksomhed: Ingleby Farms & Forests ApS

 

Charlotte Sølling

Titel: ESG Manager
Virksomhed: MP Pension

Leonora Eberhardt

Titel: Industrial PhD student
Virksomhed: MTH Group

 

Anders Kirkeby Larsen

Titel: Sustainability Advisor
Virksomhed: Ørsted

 

Med repræsentanter fra forsikrings-, bygge-, og biosciencebranchen samt landbrugs – og energisektoren, viser de fem profiler hvordan man uanset felt og branche kan være med til at løse nogle af verdens største udfordringer.

Vinderen indstillet til den global kampagne
Vinderen af titlen som ”Global Compact Network Denmark 2019 SDG Pioneer” bliver udvalgt af et eksternt panel bestående af seks fremtrædende bæredygtighedsaktører:

  • Anja Philip, Formand, Forbrugerrådet Tænk
  • Camilla Brückner, Direktør, UNDP’s nordiske repræsentationskontor
  • Flemming Lynge Nielsen, Sustainability Director, Danfoss A/S
  • Kirsten Brosbøl, MF og formand for tværpolitisk netværk for FN’s verdensmål
  • Ole Lund Hansen, Chief, Local Networks, UN Global Compact
  • Steen Hildebrandt, Formand, 2030-panelet og Professor emeritus, Institut for Marketing og Organisation, Aarhus Universitet
Vinderen annonceres i starten af maj, og vedkommende vil blandt andet få muligheden for at komme på scenen til Verdensmålskonferencen den 15. maj i Industriens Hus.

Derudover vil vinderen blive indstillet til den globale kampagne, med chancen for at blive én af 10 SDG Pioneers fra hele verden. De 10 SDG Pioneers vil blive udvalgt samt annonceret og anerkendt under FN’s Generalforsamling i New York til september.

Om kampagnen
Mens den globale SDG Pioneers-kampagne har været en årlig begivenhed globalt siden 2016 er det første gang, FN’s Global Compact har igangsat en lokal ansøgningsrunde i Danmark samt 16 andre lande, herunder Egypten, Kina og USA. Det er ligeledes første gang, der er et særligt fokus på unge medarbejdere (35 eller derunder) i kampagnen.

SDG Pioneers-kampagnen er ligeledes en del af et øget fokus på unge menneskers potentiale til at bidrage til verdensmålene gennem entreprenørskab og forretningsudvikling, som Global Compact Network Denmark lancerede med Tuborgfondet i februar måned i år.