Menneskerettigheder

Adgang til genoprejsning

Selv med de bedste politikker og arbejdsgange kan en virksomhed være årsag til eller være en del af negativ indvirkning på menneskerettighederne, som virksomheden ikke havde forudset eller ikke har været i stand til at stoppe. Når virksomheden identificerer sådan en situation, fx gennem due diligence processen, kræves det af virksomheden, at den 1) tilbyder de ramte rettighedshavere genoprejsning, enten selv eller i samarbejde med andre partnere og 2) tager aktivt del i at afhjælpe situationen.

Dertil kommer at virksomheder bør implementere eller tage del i en afhjælpningsproces. På den måde kan virksomheden adressere negative indvirkninger på menneskerettighederne, som virksomheden har været skyld i eller bidraget til. Effektive klagemuligheder sikrer, at medarbejdere, leverandører, samfund og andre kan italesætte deres bekymringer og at disse bliver taget seriøst i betragtning. Dette kan hjælpe virksomheder med at identificere risici og negative indvirkninger og undgå eskalering af eventuelle konflikter.

I FN regi er en klage en uretfærdighed som fremkalder et individs eller en gruppes rettigheder, som potentielt er baseret på lov, kontrakt, eksplicitte eller implicitte løfter, kutyme, eller generelle forestillinger om retfærdighed.

Termen “klagemekanisme” dækker derfor over rutiniserede, statslige eller ikke-statslige, juridiske eller ikke-juridiske processer, hvorigennem klager vedrørende virksomhedsrelaterede menneskerettighedsovertrædelser indsendes og behandles, samt mekanismer hvor individer eller grupper kan søge om udbedring og erstatning. Det kunne f.eks. være en whistleblowerordning.

Genoprejsning kan bl.a. inkludere undskyldninger, rehabilitering, finansiel kompensation (eller andre former for kompensation), juridisk straf samt forebyggelse af skade, såsom handlinger og politikker der sikrer, at skaden ikke sker igen.

Virksomheden bør også gøre medarbejderne opmærksom på dens klagemekanismer, og opfordre dem til at tage handling, hvis de skulle opleve – både direkte og indirekte – at virksomheden er involveret i overtrædelser af menneskerettighederne. Det skal desuden sikres, at klagemekanismerne er lettilgængelige for alle medarbejdere, også i kontekster hvor det kan være vanskeligt.

Klagemekanismer tjener to nøglefunktioner

  1. De støtter identificeringen af negative indvirkninger på menneskerettigheder som en del af virksomhedens kontinuerlige due diligence proces. Det gør de ved at give en åben kommunikationskanal for rettighedshavere, der er direkte påvirket af virksomhedens aktiviteter, så disse kan udtrykke bekymringer og klager, hvis de mener at virksomheden ikke respekterer menneskerettighederne. Ved at analysere trends og mønstre i klagerne kan virksomheden også identificere systemiske udfordringer og tilpasse deres praksis som følge heraf.
  2. De gør det muligt at adressere og afhjælpe indkomne klager hurtigt, og direkte af virksomheden, og dermed undgå yderligere skader samt forværring af eksisterende skader.

Klagemekanismerne kræver ikke, at der er tale om en overtrædelse af menneskerettighederne før den kan blive indgivet, men skal også benyttes til at identificere legitime bekymringer fra rettighedshavere. Effektive klagemekanismer kan også være et godt supplement til en bredere stakeholder involvering og kollektive forhandlingsprocesser. De skal ikke bruges til at underminere fagforeninger i at adressere arbejdstagerrettigheder og må heller ikke blokere for adgang til juridiske eller andre ikke-juridiske klagemekanismer.

Kriterier for en effektiv klagemekanisme

En klagemekanisme er kun effektiv, hvis de relevante stakeholdere kender til, stoler på og er i stand til at bruge den. For at sikre en effektiv klagemekanisme, skal den derfor være:

  • Legitim: stakeholder grupper skal have tillid til, at mekanismen sikrer, at virksomheden holdes ansvarlig.
  • Tilgængelig: alle virksomhedens stakeholdere skal kende til klagemekanismen, og virksomheden skal tilbyde tilstrækkelig assitance til individer eller grupper, som kunne være forhindret i at få adgang.
  • Forudsigelig: skal have en klar og offentlig procedure med en indikativ tidsramme for hvert stadie af behandlingsprocessen, og klarhed omkring hvilke typer af processer og udfald der er tilgængelige samt hvordan virksomheden monitorerer implementeringen af eventuelle ændringer i procedurer, operationer, mm.
  • Retfærdig: skal sikre, at de forurettede parter har rimelig adgang til den nødvendige information, råd og ekspertise for at sikre en fair, informeret og respektfuld klageproces.
  • Transparent: alle parter i klageprocessen skal holdes informeret omkring processen og skal have tilstrækkelig adgang til information omkring behandlingsprocessens udførelse for at opbygge tillid til mekanismens effektivitet.
  • Rettighedskompatibel: skal sikre at udfald og udbedringer stemmer overens med de internationalt anerkendte menneskerettigheder.
  • En kilde til kontinuerlig læring: skal benyttes til at identificere læringer, forbedre mekanismen, samt undgå fremtidige klager og skader.
  • Baseret på involvering og dialog: klagemekanismens udvikling skal baseres på rådføring med de stakeholdergrupper, som den er designet til og skal fokusere på dialog som værktøj til at adressere og løse eventuelle problemer og klager.

De ovenstående kriterier giver et udgangspunkt for at designe, revidere og bedømme klagemekanismen og sikre at den er effektiv i praksis. Dårligt designede eller implementerede klagemekanismer kan risikere at forværre de udfordringer, som er grunden til klagen, og kan øge stakeholdernes følelse af magtesløshed og respektløshed fra virksomhedens side.

Cecilie Münster

Network Manager, Menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder