Menneskerettigheder

Med menneskerettigheder refereres der til de internationalt proklamerede menneskerettigheder.

Det er som minimum, de menneskerettigheder som står beskrevet i the International Bill of Human Rights og de fundamentale rettigheder udtrykt I The International Labour Organization’s Declaration on Fundamental Principles and Rights at Work

Under visse omstændigheder og indenfor særlige sektorer bør virksomheden dog også overveje øvrige standarder. Det er disse fundamentale rettigheder, som de to principper hviler på.

Nyttige links

Find en masse nyttige links i vores bibliotek

Princip 1: Virksomheder bør støtte og respektere beskyttelsen af internationalt proklamerede menneskerettigheder inden for virksomhedens indflydelsesområde

Ansvaret for at overholde menneskerettighederne er ikke kun forbeholdt regeringer. Virksomheder og individer har en vigtig rolle i at overholde og respektere menneskerettighederne. Kort sagt er overholdelsen af menneskerettighederne et fælles ansvar.

At respektere og understøtte menneskerettighederne styrker din virksomheds forhold til jeres stakeholders. Medarbejdere behandlet med værdighed og respekt er mere produktive og forbliver loyale overfor deres arbejdsplads. Talenter, der søger nye udfordringer har i stigende grad blik for de virksomheder hvis sociale og miljømæssige indflydelse samt ledelsesstil i højere grad tager ansvar for det samfund vi lever i. De yngre generationer stiller nemlig generelt set større krav til deres nuværende og kommende arbejdsgivere end tidligere.

Derudover kan menneskerettigheder og mere inkluderende virksomhedsmodeller være en kilde til innovation, give adgang til nye markeder, styrke virksomhedens social license to operate og gøre virksomheden til et værdsat medlem af (lokal-)samfundet.

At respektere menneskerettighederne

Overholdelsen af menneskerettighederne er et fælles ansvar, men der stilles forskellige krav til stater og virksomheder. Virksomheder skal respektere menneskerettighederne ved at undgå at krænke menneskerettighederne, som de (som minimum) er udtrykt i the International Bill of Human Rights og de fundamentale rettigheder udtrykt i the International Labour Organization’s Declaration on Fundamental Principles and Rights at Work, og adressere den uønskede negative indflydelse, som den potentielt medfører eller er involveret i.

Spørgsmålet er hvordan man som virksomhed så rent faktisk skal gøre for at sikre respekt for menneskerettighederne. Det har FN defineret og beskrevet i FN’s Retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv fra 2011. Retningslinjerne beskriver hvordan alle virksomheder har indflydelse – både negativ og positiv – på menneskerettighederne og derfor bør implementere et ledelsessystem, der kan sikre at de håndteres, minimeres og forebygges. Derfor bør en virksomhed altid analysere sin indflydelse og fokusere at håndtere og forebygge, der hvor virksomhedens indvirkninger er meget alvorlige og/eller hvor der er en stærk forbindelse mellem virksomheden og overgrebet. Derudover skal der tages særligt hensyn til sårbare grupper som kvinder, børn, folk med handicap, indfødte befolkninger, migranter, flygtninge, ældre, mm.

For at sikre at din virksomhed respekterer menneskerettighederne bør den benytte sig af kontinuerlig due diligence. Alle virksomheder har forskellige negative indvirkninger på samfundet og mennesker. Igennem due diligence processen analyseres din virksomheds risikobillede og negative aftryk på menneskerettighederne. Processen giver på den måde et oplyst og unikt indblik i, hvilke processer og initiativer der bør sættes i søen for at mindske og forebygge jeres udfordringer. På den måde sikres det, at du kommer omkring de negative indvirkninger, som din virksomhed har på både det lokale og globale samfund, som du i fællesskab med eksperter og relevante stakeholders kan finde løsninger til at håndtere.

Virksomhedens ansvar for at respektere menneskerettighederne eksisterer uafhængigt af statens pligter. Det betyder, at selvom virksomheder skal overholde alle gældende love samt de internationalt proklamerede menneskerettigheder, kan der opstå situationer hvor disse er i strid med hinanden. I sådan et tilfælde betyder “at respektere menneskerettighederne” at man som virksomhed altid forsøger at opretholde de internationalt proklamerede menneskerettigheder. Sådan en situation kan typisk opstå i ustabile områder, hvor der ofte er større sandsynlighed for, at menneskerettighederne bliver krænket.

Her er det altså virksomhedens ansvar, trods konteksten, at sikre sig, at de overholder internationalt gældende retningslinjer.

At støtte menneskerettighederne

At støtte menneskerettighederne betyder at bidrage positivt til at fremme menneskerettighederne. Det vil sige, at virksomhederne ser en mulighed i at handle frivilligt for at bidrage positivt til beskyttelsen og opfyldelsen af menneskerettighederne. Dette kan både være gennem kernevirksomheden, strategisk social investering/filantropi, engagement i offentlig politik, partnerskaber eller anden kollektiv handling. Disse fire strategier kan du læse mere om i vores Blueprint for Corporate Sustainability Leadership.

Det er vigtigt at virksomhedernes understøttelse af menneskerettigheder er komplementerende og ikke en substitut for at respektere menneskerettighederne. 

I praksis er respekt og understøttelsen af menneskerettighederne tæt forbundet. For eksempel inkluderer virksomhedspolitikker ofte positive forpligtelser, der understøtter menneskerettighederne, og præsenterer specifikke rettigheder, der er strategisk relevante for virksomheden. Dertil kommer at virksomhedens due diligence ofte både vil oplyse om mulighederne for at fremme menneskerettigheder og for at respektere dem. Derudover inkluderer virksomhedsrapporter typisk information om virksomhedens positive bidrag til at fremme menneskerettighederne.

Virksomhedscasen for at understøtte menneskerettighederne er mindst ligeså stærk, som virksomhedscasen for at respektere menneskerettighederne. Ligeledes forventer virksomhedens stakeholdere typisk at organisationen kan og skal bidrage positivt til fremmelsen af menneskerettigheder og at de er en position, der tillader dem at gøre det.

Eksempler på hvordan virksomheder respekterer og understøtter og menneskerettighederne gennem deres daglige aktiviteter inkluderer at sørge for sikre og sunde arbejdsvilkår, frihed til at samle sig, ikke-diskriminerende ansættelses praksisser, ikke at involvere sig hverken direkte eller indirekte i børnearbejde, give adgang til basale sundhedsydelser, uddannelse og bolig til medarbejdere og deres familie, hvis disse ikke er stillet til rådighed fra andre parter, positiv særbehandling og ansættelse af ofre for vold i hjemmet, rimelig imødekommelse af alle medarbejderes religiøse praksisser, sikre den økonomiske overlevelse af lokalsamfundet, deltage i offentlige debatter med bl.a. regeringer for at adressere forhold der påvirker virksomhedens operationer, medarbejdere, kunder og lokalsamfund, skabe nye markeder der giver fattige adgang til varer og services, de ellers ikke ville have haft adgang til, give særligt piger mulighed for uddannelse for at selvstændiggøre dem samt give virksomheden en bredere og dygtigere medarbejderstab i fremtiden, og måske det vigtigste, at sikre anstændige arbejdsforhold, produktion af varer og services der forbedre livskvaliteten for bestemte befolkningsgrupper, særligt fattige og andre udsatte grupper, som et vigtigt bidrag til bæredygtig udvikling herunder også menneskerettighederne. Endelig bør virksomheder der benytter sig af sikkerhedsservices sikre at disse overholder de internationale standarder for brug af magt.

Princip 2: Virksomheder bør sikre at de ikke medvirker til krænkelser af menneskerettighederne

Virksomheden bør sikre at de ikke er involveret i misbrug af menneskerettighederne forårsaget af en anden virksomhed, regering, individ eller anden gruppe. Risikoen for medvirken i overtrædelse af menneskerettigheder er særligt højt i udsatte områder, hvor misbrug og krænkelse af menneskerettighederne er udbredt. Risikoen er dog til stede i alle sektorer og lande. Som virksomhed er det derfor centralt at kende den lokale kontekst for at vurdere risikoen for at din virksomhed medvirker til krænkelser.

Ligesom princip 1 er det ikke blot det rigtige at gøre, men også til gavn for din virksomhed at leve op til princip 2. Risikoen for at medvirke er reduceret (ikke udelukket), hvis virksomheden har en systematisk ledelsestilgang til menneskerettigheder, fx gennem udviklingen af virksomhedspolitikker samt due diligence, der dækker over virksomhedens partnerskaber og forhold til andre stakeholders.

Processen har til formål at identificere, afværge eller nedsætte krænkelser af menneskerettighederne, som din virksomhed potentielt er involveret i gennem jeres produkter, operationer eller services. Derudover vil etableringen af processen påvise at jeres virksomhed kender til, er transparent om og tager ethvert nødvendigt skridt for at undgå medvirken.

Der er generelt to områder, hvor din virksomhed kan være medvirkende til krænkelser af menneskerettigheder

  • Manglende handling fra virksomheden eller en virksomhedsrepræsentant, der legitimerer, faciliterer, assisterer, opfordrer, mm. til at krænke menneskerettighederne, og
  • at virksomheden er velvidende om at handling på virksomhedens vegne ville kunne afhjælpe, reducere eller afværge krænkelser af menneskerettighederne

Som noteret i UN Guiding Principles on Business and Human Rights forbyder de fleste lande medvirken til kriminalitet. Medvirken er ikke udelukkende begrænset til situationer, hvor virksomheden er juridisk ansvarlig for dets indblanding i krænkelser af menneskerettigheder begået af anden part.

Medier, samfund, NGO’er, fagbevægelser, og andre kan beskylde virksomheder for medvirken i bredere forstand end den nationale lovgivning fx i situationer hvor virksomheden potentielt har gavn af anden parts overtrædelse af menneskerettighederne.

En virksomhed kan medvirke på tre forskellige måder:

1) Direkte medvirken: Når en virksomhed leverer ydelser, som virksomheden ved bliver brugt til overtrædelse af menneskerettighederne
2) Fordelagtig medvirken: Når en virksomhed drager fordel af overtrædelser af menneskerettighederne, selvom virksomheden ikke er skyld i eller bidrager til overtrædelserne
3) Stille medvirken: Når en virksomhed ikke gør opmærksom eller handler på systematisk eller kontinuerlig overtrædelse af menneskerettighederne, som den er indirekte involveret i.

Lene Westergaard

Head of Programmes

Human Rights, Diversity & Inclusion, Anti-Corruption
lene@globalcompact.dk
(+45) 81 77 77 00