Er du vores nye Engagement Manager?

af | 7. jan 2021

Brænder du for en mere bæredygtig verden og har du lyst til at arbejde med virksomheders samfundsansvar? Vi søger en engagement manager, som kan sikre engagement, involvering og høj tilfredshed blandt vores mere end 400 medlemmer, i Danmarks største netværk for ansvarlige virksomheder. Derudover skal du være med til at sikre, at vi får endnu flere medlemmer ombord.

Som del af Global Compact Network Denmark (GCDK) får du et helt unikt indblik i bæredygtighedsagendaen i Danmark. Du vil komme tæt på virksomhedernes arbejde med Global Compacts 10 principper for samfundsansvar inden for menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og anti-korruption. Samtidig vil du komme helt ind i maskineriet bag det indflydelsesrige, globale bæredygtighedsinitiativ FN’s Global Compact og få mulighed for at samarbejde med nogle af vores næsten 70 søsternetværk i hele verden og vores hovedkvarter i FN i New York. Vores kontor er placeret på Vesterbrogade 1C, lige ved Rådhuspladsen.

Din fornemmeste opgave bliver at sikre, at vi har tilfredse medlemmer i GCDK og at vi tiltrækker nye medlemmer, som vil være med i vores globale bevægelse for et mere bæredygtigt erhvervsliv. Du får selv indflydelse på dit arbejde, men dine opgaver vil blandt andet bestå i:

  • Onboarding af nye medlemmer i netværket, herunder udvikling af materiale for nye medlemmer og intromøder
  • Ansvar for den årlige medlemstilfredshedsundersøgelse
  • Ansvar for GCDK’s Årsdag/generalforsamling samt intromøder for nye medlemmer
  • Organisering/logging af medlemsaktivitet i GCDK’s nye CRM-system
  • Planlægning af kommunikationsaktiviteter for medlemmer, herunder nyhedsbrev
  • Sikre synlighed i hele landet gennem events/aktiviteter i partnerskab med relevante aktører
  • Etablering af nye partnerskaber, som sikrer større synlighed blandt virksomheder i hele landet

Du bliver en del af et lille men ambitiøst sekretariat, hvor vi står sammen og løfter i flok, og hvor vi vægter trivsel, videndeling og samarbejde højt.

Det er afgørende, at du:

  • Har en relevant videregående uddannelse
  • Har kendskab til og erfaring inden for virksomheders samfundsansvar
  • Er fagligt stærk, initiativrig og dygtig til at håndtere mange interessenter på én gang, herunder særligt vores medlemmer.
  • Er dygtig til at formulere dig skriftligt og mundtligt på både dansk og engelsk
  • Er struktureret af natur og vant til at holde styr på meget samtidigt

Det er en fordel, hvis du:

  • Har en faglig bagrund inden for og erfaring med marketing, kommunikation og/eller customer relations
  • Har kendskab til og evt. erfaring med erhvervsfremmesystemet
  • Har erfaring med eventplanlægning og konceptudvikling
  • Har erfaring med statistik og organisering af data
  • Har erfaring fra en lignende stilling i en medlemsorganisation (evt. med medlemstilfredshed)

Stillingen er fuldtid med start hurtigst muligt. Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte direktør i GCDK, Sara Krüger Falk på sara@globalcompact.dk eller ringe til os i sekretariatet på 88 61 82 00.

Send din ansøgning til info@globalcompact.dk inden ansøgningsfristen mandag den 18. januar 2021 kl. 12.00. Vi vurderer løbende indsendte ansøgninger. Indsend derfor venligst din ansøgning hurtigst muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig.

De bedste hilsener
GCDK Sekretariatet

                                                                                                                                                                    

Global Compact Network Denmark (GCDK) er det lokale netværk for danske virksomheder og organisationer, der har forpligtet sig til at arbejde med ansvarlighed og bæredygtighed efter principperne i FN’s Global Compact. Med afsæt i Global Compacts 10 principper og FN’s verdensmål arbejder vi for at inspirere og facilitere danske virksomheders arbejde med social ansvarlighed og bæredygtighed som værdiskabende for både forretningen og samfundet.