Nye morgenmøder for medlemmer

af | 22. feb 2022

I foråret 2022 lancerer Global Compact Network Denmark en række aktuelle digitale morgenmøder for alle vores medlemmer, hvor I både får mulighed for at høre mere om konkrete relevante emner og vores mange medlemsfordele.

I Global Compacts nye ambitiøse strategi hæver vi ambitionerne for, hvordan virksomheder vil arbejde med at integrere de Ti Principper og med at understøtte verdensmålene i deres kerneforretning. Derfor har vi indført nye opdaterede rammer, der blandt andet betyder, at alle vores medlemmer får adgang til de samme medlemsfordele.

I forbindelse med indførelsen af de nye rammer for medlemskab, lancerer vi også et nyt fast event-format for alle vores medlemmer. Fremadrettet vil vi den første onsdag i hver måned invitere til digitalt morgenmøde mellem 10 og 11.

Til morgenmøderne vil I både kunne høre oplæg fra Global Compacts egne eksperter – men I vil også møde relevante virksomheder, der vil fortælle om deres arbejde. Morgenmøderne vil også blive optaget og være tilgængelige på vores hjemmeside umiddelbart efter.

Det første morgenmøde vil finde sted onsdag den 6. april. Her vil Direktør for Global Compact Network Denmark, Sara Krüger Falk, indlede vores møderække med at fokusere på, hvordan man kan arbejde med de Ti Principper og verdensmålene i praksis.

Kommende morgenmøder:


De Ti Principper & verdensmålene i praksis (6. april)

Global Compact tager udgangspunkt i FN’s Ti Principper, som alle virksomheder der er tilsluttet, forpligter sig til at efterleve. Principperne giver en fælles etisk og praktisk ramme for virksomhedsansvar og er baseret på internationale konventioner og aftaler. Samtidig skal virksomheder, som tilslutter sig Global Compact også bidrage til opnåelsen af de 17 verdensmål.

Men hvad indeholder de Ti Principper og verdensmålene og hvordan kan man som dansk virksomhed overhovedet arbejde med dem i praksis? Det vil Global Compact Network Denmark’s direktør, Sara Krüger Falk, folde ud til dette første morgenmøde for medlemmer.

Tilmeld dig her

Academy-platformen i praksis (4. maj)

Global Compacts store digitale lærings- og communityplatform, Academy, er tilgængelig for alle tilsluttede virksomheder og alle jeres medarbejdere. Academy-platformen er designet til at give dig og din virksomhed den viden og de færdigheder, I har brug for i jeres konkrete arbejde. Gennem innovative læringsoplevelser på tværs af nøgleemner og sprog tilbyder Academy virksomheder grundig baggrundsindsigt og praktisk forståelse for best practice. Academy er relevant for alle virksomheder – lige gyldigt, hvor I er på jeres bæredygtighedsrejse.

Men hvordan kan man få mest ud af Academy i praksis, hvordan kommer man godt i gang lokalt og hvilket konkret indhold er mest relevant? Det vil Communications Manager, Jesper Ravn, folde ud til dette morgenmøde.

Tilmeld dig her

De nye rammer for rapportering (1. juni)

FN’s Global Compact har lanceret en ny og forbedret politik for rapportering ― den såkaldte ‘CoP Policy’. Den skal hjælpe virksomheder med at sikre gennemsigtighed, sammenlignelighed og kvalitet i den årlige ‘Communication on Progress’-rapportering på arbejdet med bæredygtighed og integration af de Ti Principper i virksomhedens forretning. Den nye CoP Policy træder først i kraft i 2023.

Men hvordan ser de nye rammer for rapportering konkret ud, hvilke muligheder giver det virksomheder og hvordan skal man arbejde med den nye rapporteringsform i praksis. Til dette morgenmøde vil Network Manager, Karoline Kærgaard Hansen, folde de nye rammer for rapportering grundigt ud.

Tilmeld dig her

Herefter følger morgenmøder om blandt andet klima og biodiversitet, menneskerettigheder og ligestilling.

Sidder I med et konkret forslag til et tema for et fremtidigt morgenmøde, er I meget velkommen til at skrive til: jesper@globalcompact.dk

 

Få et overblik over alle medlemsfordele