Hjemnyheder

Er du vores nye studentermedhjælper?

Af UN Global Compact Network Denmark
26.05.2025, kl. 09.06

rapportering

Studentermedhjælper med interesse for bæredygtighed, medlemsrekruttering og -engagement


Vil du arbejde for en verden med fokus på menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder samt klima og miljø? Har du lyst til at understøtte rekrutteringen og engagementet af Danmarks mest ansvarlige virksomheder? Så er du måske vores nye studentermedhjælper hos UN Global Compact Network Denmark.


Send dit CV og ansøgning på dansk til ansoegning@globalcompact.dk senest den 10. juni 2025 kl. 12.00. Vi indkalder til samtaler løbende.


Vi er Danmarks største netværk og læringsmiljø for bæredygtighed i den private sektor og er sat i verden af FN for at forene verdens virksomheder omkring universelle principper for menneskerettigheder, arbejdsforhold, klima- og miljøansvar samt antikorruption. Vores danske sekretariat søger en studentermedhjælper, der kan hjælpe os med at styrke vores medlemsarbejde gennem understøttelse af medlemsrekruttering, kommunikation og koordinering af opgaver i relation til nye og eksisterende medlemmer.


Vi forestiller os, at du læser kommunikation, statskundskab, erhvervsøkonomi, samfundsfag, international business eller noget helt andet. Det vigtigste er, at du har interesse for bæredygtighed, medlemsengagement og struktureret opgaveløsning. Det er en fordel, hvis du har kendskab til CRM-systemer som Salesforce, men ikke et krav. Du skal kunne formulere dig klart og korrekt både på dansk og engelsk og trives med at arbejde både selvstændigt og i tæt samarbejde med dine kolleger.


Som en del af engagementsteamet vil du desuden få en aktiv rolle i vores outreach-arbejde, hvor du vil få mulighed for at deltage i møder med potentielle og eksisterende medlemsvirksomheder. Du vil få mulighed for at supportere vores engagement manager i formidlingen af netværkets værditilbud og høre direkte fra virksomhederne om deres strategiske arbejde med bæredygtighed. Vi tilbyder en spændende og meningsfuld hverdag, hvor du bliver en del af et lille sekretariat i Industriens Hus midt i København. or Vi lægger stor vægt på trivsel, godt kollegaskab og arbejdsglæde. Derudover har vi en uformel tone, fleksible rammer og en rigtig god frokostordning med udsigt over Tivoli og Rådhuspladsen.



Dine primære opgaver vil omfatte:


  • Udarbejdelse af kommunikationsmateriale og nyhedsbreve til nye og potentielle medlemmer
  • Registrering og vedligeholdelse af data i vores CRM-system (Salesforce)
  • Håndtering og analyse af medlemsdata i Excel
  • Udarbejdelse og opdatering af præsentationer i PowerPoint
  • Bidrag til planlægning og afvikling af arrangementer – herunder vores årsdagskonference
  • Ad hoc research og støtte til øvrige medlemsrettede aktiviteter



Det vigtigste er, at du:


  • Er i gang med en relevant videregående uddannelse
  • Har interesse for virksomheders arbejde med bæredygtighed og ansvarlighed
  • Arbejder struktureret og trives med at følge opgaver helt til dørs
  • Er tryg ved datahåndtering og har erfaring med Excel
  • Har lyst til at lære – og måske allerede har kendskab til Salesforce og CRM
  • Er fleksibel, selvstændig og nysgerrig på medlems- og netværksarbejde
  • Taler og skriver dansk flydende samt taler og skriver engelsk på højt niveau



Praktisk


Du bliver ansat som studentermedhjælper med ønsket start primo august 2025.

Arbejdstiden er cirka 15–20 timer om ugen og aftales fleksibelt i forhold til dit studie.

Send dit CV og ansøgning til ansoegning@globalcompact.dk senest den 10. juni 2025 kl. 12.00. Vi afholder samtaler løbende.


Kontakt


Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Engagement Manager, Charlie Houkjær Klausen

charlie@globalcompact.dk

+45 60 22 71 91



Vi opfordrer alle til at søge


Hos UN Global Compact Network Denmark værdsætter vi mangfoldighed. Vi opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, religion, handicap, seksuel orientering eller baggrund til at søge stillingen.


Global Compact Logo
Information om dataopbevaring

For at vores hjemmeside kan fungere ordentligt og give dig den bedste oplevelse, bruger vi essentielle dataopbevaringsmekanismer, herunder Local Storage og IndexedDB. Vi bruger ikke cookies.

Accepter essentielle cookies