Hvad kan og bør vi forvente af fremtidens ESG og bæredygtighed?

Virksomheder står over for en lang række udfordringer – der kræver handling og prioritering. Der er forventninger til dokumentation af arbejdet med bæredygtighed, forventninger om en hurtigere, men retfærdig omstilling til en fossilfri fremtid, forventninger om kommunikation om bæredygtig fremdrift, men uden at det tangerer til greenwashing.

Samtidig står virksomheder over for en tsunami af lovgivning. Nogle er bedre klædt på til opgaven end andre. I Global Compact har vi samlet en række eksperter, aktivister og praktikere til at komme med deres perspektiv på, hvad vi kan eller bør forvente, og hvordan vi bedst kan forberede os på en ny virkelighed. De perspektiver blev leveret den 22. april til vores Årskonference 2024: Femtidens bæredygtighed & ESG. Vi giver dig overblikket her.

"Udfordringerne spænder vidt – helt fra klimaforandringer, der gør at man ikke kan få varer leveret, fordi en høst eksempelvis er slået fejl, fordi en fabrik er blevet oversvømmet, eller fordi den flod, varerne skulle fragtes på, er udtørret. Det handler om at navigere i en mere polariseret verden med krig og konflikt, med nye teknologier og kunstig intelligens og valg i verden, som også får betydning for os. I en sådan brydningstid er globalt samarbejde helt afgørende. Det er det vi står for i UN Global Compact, som er FN’s initiativ for virksomheder," fortæller Sara Krüger Falk, direktør for UN Global Compact Network Denmark.

2023 var et år med midtvejsevaluering, både hvad angår fremskridt i forhold til verdensmålene og implementeringen af Paris-aftalen. Verdensmålene fik en dyster nyhed, da FN's evalueringsrapport kom ud – kun 15 procent af SDG-indikatorerne var opfyldt.

"Havde det været en eksamen, ville vi ikke have bestået," siger Sara Krüger Falk.

Samme år fyldte Menneskerettighedserklæringen 75 år, desværre med fortsatte krænkelser over hele verden, særligt forværret af krigen i Gaza, øgede klimaforandringer og massiv tørke, og geopolitiske spændinger fra Rusland og Kina. Så hvordan kan virksomheder stille sig bedst muligt i et uroligt landskab og samtidig stile mod en bæredygtig fremdrift?

Fremtidsforskerens perspektiv: Brug foresight som strategisk værktøj i din virksomhed

Ifølge Jonas Gissel Mikkelsen, direktør for Instituttet for Fremtidsforskning, kan virksomheder med fordel betragte fremtiden som kompetence, strategi og mærkesag. Han peger ind i forskningdisciplinen foresight. Hvor forecast kan hjælpe os med at fremskrive fremtiden, kan foresight bedst gøre os i stand til at udforske den.

"FN har identificeret foresight som en af fem bærende søjler for samfundet og FN fremover. Det er en struktureret og systematisk måde at imødekomme forandringer og giver egenskaberne til at udforske, forstå og agere på potentielle fremtider," fortæller Jonas Gissel Mikkelsen.

Strategisk arbejde med foresight gør os bedre til at navigere i usikkerhed. Det gør det, fordi vi bliver bevidste om potentielle horisonter, og derfor er i stand til at imødekomme dem bedre, hvis de realiseres. Det skaber handlekraft.

"76 procent føler en form for fremtidsangst, men så snart du får en form for handlekraft, så bliver du også mere optimistisk. Når man engagerer sig i det arbejde som virksomhed, så fremmer det formålet og styrker levetiden. Det øger også virksomhedens tiltrækningskraft, fordi man har et større why end blot vækst," siger Jonas Gissel Mikkelsen.

FN som tværsektorielt forum for virksomheders arbejde med og indflydelse på fremtiden

Fremtidsforskeren opfordrer virksomheder til at opsøge fora for tværsektoriel netværk og erfaringsudveksling. Netop det netværk tilbyder UN Global Compact virksomheder.

"I tværsektorielle fora får man indsigt i banebrydende teknologier, som man normalt ikke får indsigt i, ny lovgivning fra EU, fordi der sidder politikere med i. Man skal virkelig ikke kimse ad, hvor meget det kan gavne som virksomhed og forretningsudøver," siger Jonas Gissel Mikkelsen og tilføjer:

"FN rigtig gode til at sige, hvad er det vi skal gøre, og hvorfor vi skal det. Hvis virksomhederne engagerer sig, kan de blive de absolut mest indflydelsesrige til hvordan, vi kan løse fremtidens udfordringer."

Ungdommen skal have medindflydelse på den fremtid, de skal leve i

Fremtiden giver vi til ungdommen. Derfor må ungdommens stemme være central, når vi taler om, hvordan vi tænker at forme den. De unge har ikke samme indflydelse eller magt til at træffe beslutninger, der har konsekvenser 5, 10 eller 50 år ud i fremtiden, men det er dem der må leve med dem. Derfor har virksomheder og organisationer som Global Compact et ansvar for at lytte og inkludere ønsker og forventninger fra ungdommen i de beslutninger, vi træffer i dag.

Derfor indtog tre repræsentanter fra Den Grønne Ungdomsbevægelse, Viktoria Wingfeld Hinge, Anna Bjerre Johansen og Elise Sydendal, scenen i Industriens Hus til årskonferencen den 22. april.

"Vi lever i en tid, hvor virksomheders økonomiske kapacitet kan overgå selv nationalstaters. I en tid hvor arbejdspladsen har udviklet sig til en institution, der dikterer vores livsrytme. Her er virksomhedernes medskabelse af den grønne omstilling afgørende. I kan være visionære, tegne klare strategier, skubbe på dagsordner, være i front, skabe nye fortællinger og sætte barren højere i fællesskab - I kan være kompromisløse," siger Viktoria Wingfeld Hinge.

Den Grønne Ungdomsbevægelse udgiver 30. maj 2024 en håndbog til virksomheder med deres forventninger til fremtiden. Anna Bjerre Johansen delte her dele af de visioner, de har for en bedre verden:

Vi drømmer om virksomheder, der er sat i verden for at skabe gode liv og for at regenerere, altså genopbygge, det sociale og økologiske fundament for vores samfund. Og som samtidig skaber rammerne for gode, meningsfulde arbejdsliv for alle ansatte.

Til gengæld er økonomisk udbytte, det at tjene penge, ikke længere et særskilt mål. Det er heller ikke længere en del af såkaldte ‘den tredobbelte bundlinje’, der i dag på papiret ligestiller profitskabelse med social bæredygtighed og økologisk bæredygtighed, for i dag er de alligevel kun ligestillede til lokummet brænder, så trumfer profitskabelsen. Dét bliver nødt til at være anderledes. Strukturelt anderledes.

Når vi skal gå på arbejde i 2050, bliver de steder, vi lægger vores daglige arbejdskraft, ikke hos nogen der langsomt bruger verden op, men hos nogen, der genopbygger den. Både for os og andre arter. Hos nogen, der opfylder grundlæggende menneskelige behov i de former, der er nødvendige for at leve gode liv med nok.

Afrundingsvist tog Elise Sydendal ordet med en klar opfordring til de knap 400 fremmødte virksomhedsrepræsentanter i salen:

"Når I lytter nu, og tænker at det er umuligt, så har I ret. Det lyder umuligt. Og måske er meget af det også umuligt. Men vi tror, helt ærligt, at det er mindre umuligt end strategien om at vækste sig ud af de økologiske kriser, vækste sig ud af trivselskriserne, vækste sig ud af de sociale kriser. Virksomhedsstrukturer er lavet af mennesker. Mennesker kan ændre dem igen," siger Elise Sydendal og fortsætter:

"Og selvom det kan føles naivt - forsøget på at ændre et så hårdt system - så er én ting sikkert: Det er ikke os, der er naive. Dem, der er naive, er dem der tror, at vi kan fortsætte som nu uden et økologisk, økonomisk og socialt kollaps."

Lovkrav om rapportering kan styrke konkurrenceevnen hos virksomheder, der tager ESG alvorligt

Virksomheder har været vandt til at rapportering om samfundsansvar eller CSR har været frivilligt og med stor metodefrihed. Med nye lovkrav fra EU om rapportering på bæredygtighed, ligger der nu en stor opgave for virksomhederne, for myndighederne, som skal føre tilsyn, og også for revisorerne. Ifølge Lone Strøm, administrerende direktør for FSR - danske revisorer, er den gode nyhed, at bæredygtighed nu bliver en afgørende konkurrenceevne for virksomheder.

"Alle jer, der arbejder systematisk med ESG har et forspring. Det er netop det arbejde, vi samles om Global Compact-netværket. Global Compact har spillet en kæmpe rolle i at udvikle værktøjer til virksomheder, der ville gå foran og så udbrede dem globalt," siger Lone Strøm.

Hun peger også på værdien i rapportering, som ifølge hende er en klar nødvendighed for at kunne handle.

"I Danmark har vi noget af verdens bedste drikkevand. Alligevel har det de seneste år vist sig, at der er sket en forurening af drikkevand i nogle kommune. Mange kommuner var alt for gavmilde med de kompensationer de gav til landbruget. På et tidspunkt, begyndte vi at screene, og det viste sig, at niveauerne klart lå over de tilladte grænseværdier mange steder. Der var bare ingen, der havde målt det før. Der var heller ingen, der havde kortlagt kommunernes kompensationer," fortæller Lone Strøm og fortsætter:

"I rigsrevisionen lagde vi kortene sammen. Der var en klar sammenhæng, det er jo indlysende. Men da overblikket kom, skete der ændringer, og kommuner har efterfølgende givet langt færre dispensationer. Men uden målinger og kortlægning, tror I så at forureningen ville være stoppet af sig selv? Nej, vel."

Revision kan gøre det målbart, ord kan gøre det mærkbart

Vi har brug for både ordene og talene lige nu. Revision kan gøre det målbart, ord kan gøre det mærkbart, forklarer Christina Blak, partner og Creative Director & ESG Lead hos Make. Hun peger på to store udfordringer, der hersker blandt virksomheder, der kommunikerer om bæredygtige tiltag, nemlig greenwashing og greenhushing.

"Angsten for at blive anklaget for greenwashing ikke må lede til, at virksomheder holder op med at kommunikere om deres grønne tiltag. Det er afgørende for den grønne omstilling og forbrugernes rolle i den, at virksomheder kommunikerer kommercielt om tiltag for at forbedre deres fodaftryk og skridt mod bæredygtig omstilling. CSRD er en tsunami, som de færreste endnu forstår eller kan finde rundt i. Men det er også en nødvendighed, hvis vi skal flytte verden fra sort til grøn.  At forvandle al den kompleksitet til handling, der skubber verden i en bedre retning, kalder på klar kommunikation," siger Christina Blak.

Ingen kommunikation uden at dokumentation

Det er blevet kompliceret at kommunikere, fortæller Christina Blak:

"Greenwashing er på alles læber og i alle medier. Spektakulære sager lærer os, at greenwashing er dyrt, og forbrugerombudsmanden strammer skruen og lover flere sager og flere bøder. Derfor er det vigtigt, at vi lærer at forebygge greenwashing. Men i virkeligheden er den opgave enkel: Du må ikke lyve. Du må ikke overdrive. Og du må aldrig kommunikere uden at dokumentere."

Lovgivningen på området er klar, og I Danmark har vi ifølge Christina Blak en fordel, fordi de danske forbrugerombudsmænd har været restriktive. Derfor er vi godt forberedt på EU’s dobbelte anti-greenwashing pakke, der nu er godkendt.

"Så vi har masser af lovgivning, der skal beskytte forbrugere mod vildledning. Men mennesker har brug for vejledning. Derfor er greenhushing måske et større problem end greenwashing. For hvordan hjælper vi alle de dedikerede og klimautålmodige borgere, der ikke ved, hvor de skal kigge hen efter bedre alternativer til den verden, de gerne vil bidrage til at bygge? Halvdelen af danskerne siger, de mangler viden og vejledning for at handle mere bæredygtigt - hvem skal vise dem vejen," spørger Christina Blak.

Det skal virksomhederne - blandt andet. Virksomheder høster høj tillid blandt borgere, og særligt ledelsen har vi høje forventninger til. Ifølge Christina Blak spiller CEO's en stadig større rolle som kommunikator:

"En anden ledelsesudfordring er viljen og evnen til at overgive sig til transparens. For der er ingen steder at gemme sig. Det, I ikke siger, kommer for en dag. For folk læser jeres rapport - eller konstaterer, at I ikke har en rapport. Derfor er ærlighed det nye sort."

Climate Ambition Accelerator - et oplagt skridt mod at dokumentere og kommunikere bæredygtig fremdrift

I UN Global Compact Network Denmark oplever vi, at vores medlemsvirksomheder ønsker at fremme bæredygtig fremdrift, engagerer sig i svært, men nødvendigt arbejde, og tør sætte baren højt. De fleste ved godt, hvad der forventes af dem, og hvor de skal hen. Vi støtter virksomheder i hvordan man kommer derhen.

UN Global Compacts læringsforløb 'Climate Ambition Accelerator' har åbent for tilmeldinger frem til 24. maj, og vi kan kun anbefale virksomheder at gribe muligheden og tilmelde sig det nordiske program. Læringsforløbet tilpasser sig virksomhedens erfaringsniveau, så I får en skræddersyet klimastrategi og -plan.

I år kører programmet i to spor:

1. Foundations: Til jer, der er i begyndelsen af jeres klimaarbejde.
2. Advanced: Til jer, der arbejder på at få klimamål godkendt af Science Based Targets initiative

En varm anbefaling lyder fra STARK Group, der tidligere har deltaget i klimaprogrammet:

"We highly encourage companies, regardless of climate action maturity level, to join this programme to get valuable expertise and knowledge to make progress towards setting science-based emissions reduction targets. No one can solve the climate challenge alone, but science-based targets enable all companies to work together with the clear ambition of contributing to a 1.5°C future."

Programmet kører i samarbejde med vores nordiske søsternetværk, så du vil dele erfaringer og udfordringer med virksomheder fra hele Norden. Programmet koster 7.500 DKK for to deltagere fra hver virksomhed og kræver medlemskab af UN Global Compact.

Bliv klogere på forløbet, de to spor og send din ansøgning i dag. Læs mere her

Tak til alle, der bidrog til UN Global Compact Network Denmarks Årskonference 2024:

• Dansk Industri for at lægge hus til konferencen i Industriens Hus
• Steffen Max Høgh, Director & Founding Partner for Sustain Business, som moderede konferencen
• Jonas Gissel Mikkelsen, direktør for Instituttet for Fremtidsforskning
• Martin Bang-Löwgren, chef for bæredygtighed hos Polaris
• Mette Ørtoft, Global Head of HSEQ and Sustainability hos RelyOn Nutec
• Viktoria Windfeld Hinge, Anna Bjerre Johansen og Elise Sydendal fra Den Grønne Ungdomsbevægelse
• Lone Strøm, administrerende direktør for FSR - danske revisorer
• Christina Blak, partner og Creative Director & ESG Lead hos Make
• Louise Koch, Senior Director, Group Head of Sustainability hos Grundfos
• Lene Bjørn Serpa, Director, Head of Corporate Sustainability & ESG at A.P. Moller - Maersk
• Marie Gad, Chef for Global udvikling og bæredygtighed, Dansk Industri

En særlig tak til Valdemar Alfred, Visuel storyteller, illustrator og animator, Valdefar Studio, for tegninger på dagen og Mette Ovgaard for billeder på dagen.