/******Mailchimp connection****/

Impact the Future 2021

Kom til Impact the Future i Sønderborg d. 26. oktober 2021

Tirsdag den 26. oktober afholdes konferencen Impact the Future i Sønderborg.

Impact The Future er en ny international konference, som er skabt med det formål at bygge bro mellem de mange essentielle aktører, der spiller en vigtig rolle i at skabe et bæredygtigt samfund, for sammen at finde løsninger på at indfri FN’s 17 Verdensmål i 2030. Konferencen finder sted for første gang i år, og det er planen, at det skal være en årlig tilbagevende konference, der hvert år vil arbejde med et nyt hovedtema. Dette års omdrejningspunkt er den transformering af samfund og økonomier, der opleves ved at skulle erstatte den fossile økonomi med bæredygtige og vedvarende ressourcer.

Global Gompact Network Denmark medvirker i år med en breakout session med overskriften ”How to integrate the SDGs in your core business”, hvor vi har inviteret Grundfos, Son of a Tailor og This is Matter til en snak og diskussion om deres arbejde med verdensmålene. Debatten vil finde sted kl. 13.00-14.30.

Er du interesseret i at deltage på konferencen? Så kan vi eksklusivt tilbyde gratis billetter til vores medlemmer efter ”først til mølle” princippet – gerne til virksomheder beliggende i region Syddanmark.

Hvis du vil høre mere, så kontakt Alexander Sienczak Knudsen på alexander@globalcompact.dk.

Dato:
26. oktober 2021

Tid: 
9.30 – 17.30

Sted:
Koncertsalen Alsion
Alsion 2, 6400 Sønderborg

Tilmeldingsfrist:
22. oktober 2021

Djouhara Westberg

Engagement Manager