Kursus: Introduktion til Klimaregnskab

Et kursus for dig, der ønsker at blive klædt på til at udarbejde din virksomheds klimaregnskab

Målgruppe: Nøglemedarbejdere, som deltager i virksomhedens arbejde med klimadata og input til handlingsplan, og som skal bidrage med informationer og/eller data til virksomheden. 

OBS! Er din virksomhed tættere på Aarhus, afholder vi samme kursus dér d. 24. januar 2023.

 

Klimaet er højt på dagsordenen alle vegne for tiden, og gudskelov for det. For det skal gå stærkt, hvis vi skal nå at undgå de værste konsekvenser af klimaforandringerne.

Men hvor starter man egentlig som virksomhed? Hvordan sætter man klimamål? Og hvordan dokumenterer man sin indsats?

Disse spørgsmål tager vi blandt andet fat på, når vi inviterer til klimakursus i København.

Kurset har til formål at klæde dig nok på til, at du selv kan gå i gang med at identificere, beregne og bearbejde emissionsdata i din virksomhed.

Gennem undervisning, øvelser og diskussioner giver kurset dig indblik i metoden og principperne for indsamling, analyse, processering og formidling af klimadata og klimahandlinger. Du vil derudover få indsigt i klimamål og klimahandlingsplaner, så du kan give en kvalificeret sparring til din virksomheds ledelse, som muliggør fornuftige strategiske beslutninger og forretningsmæssige tiltag.

På Introduktion til Klimaregnskab bliver du klogere på:

  • Greenhouse Gas-protokollen inklusiv opgørelsen i de tre hovedkategorier Scope 1, 2 og 3.
  • Indsamling og bearbejdning af klimadata
  • Det metodiske grundlag for et klimaregnskab
  • Hvordan man drager konklusioner og kommunikerer data i regnskabet

Derudover vil du få rig mulighed for at sparre med andre virksomheder i netværket, som også er i gang med klima-arbejdet.

Efter kurset får du et overblik over hvad du ellers kan engagere dig i i vores netværk, og vi byder derefter på frokost og networking.

Kurset afvikles af eksperter fra Sustainable Business Solutions, som står bag klimakurser.dk.

Information om deltagelse

  • Kursusforløbet er gratis og forbeholdt Global Compact Network Denmark medlemsvirksomheder på Sjælland.
  • 1 repræsentant per virksomhed kan deltage.
  • Kurset har en kapacitet på maks. 30 deltagere og pladser tildeles efter først-til-mølle-princippet, hvor SMV’er prioriteres.
  • Et ‘no-show’ gebyr på DKK 1.000 eks. moms vil blive pålagt ved udeblivelse.

Videre læring

Vil du et skridt videre efter kurset, så bliv en del af er Global Compacts Klimanetværksgruppe. Her vil du blive opdateret om events, nyheder og værktøjer inden for klima.

Dato:
8. februar 2023

Tid: 
Kl. 08.00 – 13.15

Sted:
København (lokation følger)

Pris:
Gratis (forbeholdt medlemmer af Global Compact Network Denmark)

Tilmeldingsfrist:
Pladser tildeles efter først til mølle-princippet. Endelig frist for tilmelding er d. 27. januar 2023.

Program

08:00 – 09:00
Registrering og morgenmad

09:00 – 09:10
Velkommen
Joachim Marc Christensen, Head of Programmes, Global Compact Network Denmark

09:10 – 12:00
Introduktion til Klimaregnskab 

  • Sådan kommer vi i gang med klimaarbejdet
  • Klimaproblemet kort og godt
  • De internationale aftaler og lovgivning
  • Introduktion til Greenhouse Gas Protocol
  • Klimaregnskabet trin for trin
  • Afrunding og opsamling.

12:00 – 12:15
Medlemsmuligheder i Global Compact Network Denmark
Djouhara Westberg, Engagement Manager, Global Compact Network Denmark

12:15 – 13:15
Frokost & networking

Joachim Marc Christensen

Head of Programmes

Climate & Environment / Klima & Miljø
joachim@globalcompact.dk
(+45) 26 92 99 75