Webinar: Sådan undgår du greenwashing

Bliv klogere på, hvordan din virksomhed holder sig inden for lovens grænser, når I kommunikerer om jeres bæredygtighedsindsats.

Webinaret er forbeholdt medlemmer af Global Compact Network Denmark og afholdes i kontekst af vores Klimanetværksgruppe.

Flere og flere danske virksomheder promoverer dem selv og deres services og ydelser, som mere miljømæssigt og socialt bæredygtige end de i virkeligheden kan forsvare og dokumentere. Fænomenet er bredt kendt som greenwashing og er ganske enkelt ulovligt ifølge Markedsføringsloven (særligt §§ 5-8). Faktisk er det blevet så udbredt et problem, at Forbrugerombudsmanden har øget sin indsats for at bekæmpe det, og flere virksomheder er allerede blevet dømt for vildledende markedsføring om bæredygtighed.

Floskler såsom ”bæredygtigt produceret”, ”miljøvenlig” og ”uden brug af børnearbejde”, skal man således som virksomhed være påpasselig med at anvende, da de bliver anskuet som upræcise – særligt hvis de ikke understøttes af grundig dokumentation og data.

Men hvad må man egentlig påstå som virksomhed? Hvordan dokumenterer man sit arbejde med bæredygtighed tilstrækkeligt uden at bryde loven? Og hvordan undgår vi, at virksomheder helt stopper med at fortælle om deres samfundsansvar (det, man i nogle kredse kalder greenhushing)?

De spørgsmål dykker vi ned i til dette webinar, hvor vi får besøg af Forbrugerombudsmanden, som bl.a. vil gennemgå deres Kvikguide til virksomheder om miljømarkedsføring. Vi får også besøg af en virksomhed, der er blevet beskyldt for greenwashing, som vil fortælle om, hvordan de håndterede sagen og rettede op.

Baggrundsmateriale

Kvikguide til virksomheder om miljømarkedsføring (Forbrugerombudsmanden)

Undgå at blive snydt for grøn salgsgas (Forbrugerrådet Tænk)

Markedsføringsloven

Dato:
19. april 2023
Kl. 09.00 – 10.00

Sted:
Online via. Zoom

Tilmeldingsfrist:
12. april 2023

OBS! Webinaret er forbeholdt medlemmer af Global Compact Network Denmark

Program

09.00 – 09.05: Velkommen
Joachim Marc Christensen, Head of Progammes, Climate & Environment, Global Compact Network Denmark

09.05 – 09.30:  Gennemgang af Kvikguide til virksomheder om miljømarkedsføring inkl. eksempler på vildledende markedsføring om bæredygtighed og evt. quiz
Christian Poll, Specialkonsulent, Forbrugerombudsmanden
Camilla Schaumann Nederveen, Specialkonsulent og procedør, Forbrugerombudsmanden

09.30 – 09.45: Virksomhedscase
TBC

09.45 – 10.00: Spørgsmål og diskussion
Joachim Marc Christensen, Head of Progammes, Climate & Environment, Global Compact Network Denmark
Christian Poll, Specialkonsulent, Forbrugerombudsmanden
Camilla Schaumann Nederveen, Specialkonsulent og procedør, Forbrugerombudsmanden
Virksomhedscase

10.00: Slut på webinar

Joachim Marc Christensen

Head of Programmes

Climate & Environment / Klima & Miljø
joachim@globalcompact.dk
(+45) 26 92 99 75