Nyheder og fremdrift

2019:

  • I februar blev REGAs restauratører inviteret til en første workshop for at tale om deres bæredygtighedsudfordringer. Herudfra blev der udarbejdet en mindre rapport, som blandt andet tydeliggjorde udfordringerne i et materialitetsskema.
  • D. 20. juni blev REGAs medlemmer igen inviteret til workshop, for at grave dybere i de to overordnede udfordringer, som der tegnede sig: emballage og madspild.
  • Baseret på denne workshop, blev fire Værdikædegrupper udarbejdet: to med fokus på Fremtidens Ressourcer & Emballage og to med fokus på Fremtidens Fødevaresystem. Navnene på grupperne er:
    • A. Den Cirkulære Restauration
    • B. Fremtidens Take Away System
    • C. Fra Græs til Gæst
    • D. Fra Madspild til Ressource
  • D. 9. oktober holdt bæredygtighedsguru John Elkington en inspirerende morgenmadsbriefing, hvor han opfordrede til at tænke eksponentielt i løsningsdesign når projektet går i gang. Ellers når vi ikke Verdensmålene. Vi optog morgenmødet til alle de ViV deltagere, som ikke kunne deltage på dagen. Se videoen her. 
  • D. 10. og 11. oktober afholdtes to ”Meet & Greet” møder for leverandører og videnaktører i alle fire Værdikædegrupper. Dette var første gang mange af aktørerne fik mulighed for at møde hinanden og møderne gav deltagerne en lidt mere blød start på projektet, med mulighed for at høre nærmere om projektet og stille spørgsmål.
  • D. 29. oktober blev projektet officielt skudt i gang med stor kick off konference på Pladeværkstedet på Refshaleøen. Se billeder fra Kickoffen.

Du kan se en 2-pager om projektet her